Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
dens Styrke. Under Armodms —om uforskyldte
— smertefulde Sygers tunge Byrde, aander
han endnu let; siger han endnu: ogsaa dette stal
tjene mig tilGode; j,eg veed paa hvem jeg
drifter. Herrens Veje ere usporlige—men
rette — men mistundelige ere de — Hans
evig gode Villie stee! — Men denne Sjelens
Visdom, dette Moo, denne barnlige Overgivelse i
Guds Villie, maae det ikke vere Lykstligheds faste
Grund. Leg endnu hertil den Fryd, som gode Hand
linqers Bevidsthed aldrig mangler at udbrede. Han,
som vnr falden iblnndt Rovere, og lemlestet velleve
sig i sil eget Blod, blev vistnok glad, da Samari
tanen gydede Olie og Vim i hnns Saar, loftede ham
med om Omhue op paa sit eget Dyr — haster med
ham til "et neste Herberge — plejede ham der omhygge
ligcn — og da han maatte drage bort, sorgede han
for hnns fortsttte Pleje; men slet maatte du kjende
det menneskelige Hjerte, om du litte stae at Samn
ritnnen solte under alt vette den hojcre Glede: Vel
de dig he d, der ophojer Mennestet til en svag Lig<
hed med Alforbnrmerm Gud. Saaledes forardeivcc
et Menneske sin timelige Lyksalighed ved Lyoighcd
mod Guds Lov. Men den evige! —ja fortjene den
kunde vi ikke — men nyde den paa anden Maade formaae
vi dog ikke: Uden Hellighed stal ingen see
Herren. Efter staleoes at have betragtei Lydig
hcd mod Guds Lov, som Lyksaligh edsVej,
vil det vel vere paa Tide at move en Indvmdmg,
som turde langesidm stiltiende vere gjort mod Paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
