Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246
«
/ Liigferd c n —og
//. Opvekkelsm — Jesu Forhold
««rmed -> og hvad deri er for os at esters
lign c.
Det, stu, serst krever vor Cftcrtanke, er at belt
-Dove var et ungt Menneske. Naar den
hejligm Dngstcgne vecr, sones vet os, ar der steer
noget Vedborligt; det forekommer os, som
nanr Tnttlcn efter m.jefulvt og lnngvarigt
omsider kalvcs til Hvile — Hvile stm
vi maae trenge til og inventtgm stunder tit! men
et Mmneste t Ungvommen’- ftjrest.- Vnnr. su!d
af mange Dages Hanb, begvem ti! at nyde Livet
eg nydmve det med storsteTryghed —’En, der sorq
fne og umlstenkelig ster ud over Verden og sinder
det godt at vere der, og beslutter sig til der at
bygge sig Bolig — nanr Saadan en aflnder at
vere mellem Mend, sta er del som stede ver
en Uret — i det mindste noget, m itte kunde vente,
Noget som de tnllose Erempler forgjeves have
villet varme os til. Vi er« reve til at beklage ha.n
som den, der ryikes bort fta M«dcn at
nyde, Planer at udsore, Onster at heste Opfyldel
sm as — Alt det stm han rimeligcn kunde have
virket og nyvt, bcregne vi hnm til Tab, og vi staae
mismodige og tunge om Hjerte ved hans Grav —
En Anstuclstsmaadc, stm i vel mindste Haabet
bisalder — Haabet, som aldrig forlader Mennestet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
