Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5
Maade havde kunnet gaae an. Forbindelserne vare uundgaaelige, der
gik Gaver, bestaaende i smaae, nette Fabrikater, ud af Fcengslet, og
der kom Gaver md, der gik Breve ud, og der kom Breve md, kort
sagt Disciplinen var borte, og alle Slags Uregelmcessigheder kom
tilsyne. Det er blot et Under, at der ikke hcendte flere Skandaler,
end der gjorde, da man sandelig lidt efter lidt blev saa uforsigtig,
at det Utroligste kunde have sundet Sted.
Naar jeg betcenker, at Prcrsten og jeg havde hver vor Fange
som stadig Arbeider i vore Haver, at vi navnlig toge ham ned
Kl. 1 Eftermiddag og lode ham vcere i Haven uden nogensomhelst
Control indtil Kl. 4, da vi atter gik op igjen i Fcrngstet, saa be
griber jeg nu ikke, hvorledes dette kunde gaae for sig. Disse Have
fanger vare naturligvis af vore bedste og paalideligste Folk, men
Fanger vare de dog og i og for sig ingenlunde Kjernefolk. Jeg
husker specielt min fsrste Havefcmge Halvor, som var en celdre Mand,
men mange Gange tyvsdsmt og overflyttet til Fcrngstet fra Akers
hus Strafanstalt. I Begyndelsen passede jeg paa ham som en
Smed, men da jeg fik Tillid til ham, lod jeg ham fkjstte sig selv
og gik sorglos til Byen uden at scette et vaagende Vie i mit Sted.
Jeg greb ham aldrig i noget Galt, jeg tror han var paalidelig, men
sikker havde jeg ikke Lov til at vcere. Han arbeidede saa flittigt
og holdt min Have i saa god Stand, at jeg nok forstod, hvor godt
han brugte Tiden til min Fordel, men der kunde jo let vcere farlige
Pauser, da Adgangen til Haven var let, og den Alfarevei paa
Grsnland var lige ved. Efter Losladelsen hsrte jeg aldrig noget
Ufordelagtigt om ham. Jeg tsr ikke benegte, at den Tillid, jeg viste
ham, virkede styrkende paa hans Charakter, idet han ved Lssladelsen
virkelig paa en vakker Maade udtalte sig herom, men et saadant
Forssg med at scette en Fange paa Prove og gjennem store Fristel
ser opdrage ham for det frie Liv, vil jeg dog fraraade paa det
Alvorligste, da det er altfor farligt og i de fleste Tilfcelde maaske
vil ende med et ulykkeligt Resultat.
Min anden Havemand for en lcengere Tid, Drabsmcmden og
Hallingdslen Lars, husker jeg ogsaa godt og med endnu stsrre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
