Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23
’
\
Krefter i ham. Han blev frist og rask, fik rsde Roser paa de fsr
saa blege Kinder og fad sin Tid ud uden engang at tale om Felles
anstalten. Det Morsomste er, at han mange Aar ester kom paa
Visit til mig, da han gjerne vilde hilse paa mig og takke for Sam
varet. Han var bleven en noksaa holden Mand og var saa godt
og fint antrukken, at jeg i Begyndelsen ikke kjendte ham. Vi talte
ikke om Risningen. Da han ikke bragte den delikate Sag paa Bane,
var jeg delikat nok til ikke at bersre den; men der sad fslgelig ikke
noget Nag i ham mod mig, fordi jeg havde taget mig den Frihed
at tugte ham som et Barn. Jeg indberettede til Justisdepartementet,
at jeg i dette Tilfelde havde anvendt corporlig Tugt, men fik til
Svar, at Sligt ikke maatte gjentages, da det ansaaes stridende mod
Loven af 1848. Statsraad Meldahl var den Gang Justisdeparte
mentets Chef.
Noget maatte man imidlertid finde paa, da Vand- og Brsd
straffen ikke viste sig stikket til at opretholde tilstrekkelig Orden i
Fengslet. I Beretningen for 1861 har jeg strevet Fslaende:
Vand- og Brsdstraffen som Correction for disciplinere For
seelser i Fengslet har vistnok som oftest svaret til sin Hensigt, at
bringe Fangen tilbage til Lydighed, men der gives Tilfelde, da
dette Tvangsmiddel ikke alene er utilstrekkelig^ men ogsaa ganske
uhensigtsmcessigt. Som et rent Nsdmiddel blev derfor iaar, som
den «rede Inspektion bekjendt, indfsrt Besprsitning med Brand
slange. Anledningen hertil var folgende: F.No. 135, en 19 Aar
gl. Gut fra Sande Prestegjeld, som for grovt og simpelt Tyveri
under 30te Juni 1861 indbragtes paa 2 Aar og 20 Dage, yttredc
kort ester Indbringelsen til Fengselslegen, at han undertiden paa
Cellen ganske ufrivillig blev saa harm, at han maatte staae Alting
itu. Lignende Fremgangsmaade er ikke ganske fjelden hos Fanger,
der komme fra Raadstuarresten i Christiania eller fra de herverende
Fcellesftrafanstalter, hvor der altid udklekkes Planer mod Fengslet,
gaaende ud paa, hvad en Fange har at foretage sig, naar Fengslet
for meget begynder at kjede og Plage ham. Men uagtet Fange
No. 135 direkte var kommen fra Landet og altsaa rimeligvis ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
