Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71
den store Regel veiede imidlertid ikke engang for dem disse Penge
saa meget, som jeg havde ventet mig. Sagen vil for alle Parter
stille sig anderledes, hvis mit Forslag om, at Tobak kun kan kjoves
as Fangen for Arbeidspengene og ikke stal gives ham, gaar igjennem.
Arbeidspenge ere overalt anseede for et vigtigt Middel i Fange
behandlingen, og jeg tsr derfor ikke übetinget kalde deres Indfsrelse
hos os übetimelig. Dog vil jeg her udhceve, at hvert Land maa
holde paa sin Særegenhet), og at man vel maa vogte sig for i alle
Punkter nsie at fslge Udlandets Ezempel. Dgsaa i Strafanstalterne
maa det Nationale have Noget at sige. Holtzendorff taler lidt herom
i Handbuch des Gefangnisswesens". Han skriver saaledes: So
irrig es ware, unbekummert vm die Erfahrungen des AuZlandes ans
eigenc Gefahr und eigene Kosten bereits fehlgeschlagene Experiments
erneuern zu wollen, ebenso bedenklich ware in der Verwaltungsvraxis
jener uniiberlegte und kurzsichtige Eifer, der eine im Austande be
wahrte Institution sofort ohne genane Prufung der Thatbestande
nachahmt."*) Fcengselsvcesenet er i vore Dage blevet internationalt
paa Grund af de hyppige Fcengselscongresser, og det kan let friste
til et Abekatteri fra de smaae Staters Side. Det ser saa grumt
ud, at vore Fcengster ere congruente med Udlandets. I vore smaae
Forhold kan det hcrnde, at Arbeidspenge ved Fcrngsterne betage disse
Noget af det afstrcekkende Moment, som nsdvendigvis altid maa
klcrbe ved dem. Smaae Kaar og Arbeidslsshed er vort Folk vant
med. Det er jo ikke umuligt, at Arbeidspengene kunne forlokke til
Forbrydelse. Man bliver ikke alene mcettet og godt klcedt i Fcrng
slerne, men man faar ogsaa Lsn for et Arbeide, som i Regelen ikke
er saa tungt som den frie Mands; ligger den Tanke ikke ncer, at
*) Jeg ved ikke, om det er sagt noget hohnisch eller med Anerkjendelse,
naar den danske Forfatter Goos sammesteds i en Nfhandling om Fcrng-
selsforholdene i England, Skandinavien og Rusland siger om det norske
Spiseieglement: Ein Blick auf die Speisetarife erinnert an die be-
sondern naturlichen Verhaltmsse: Stockfisch. Haring, Pferdefleisch, Milch-
suppe, Syrupsuppe, Biersuppe mit Brot svielen eine besondere Rolle."
Der, hvor den staar, ser Anmerkningen unsdig ud, derfor ligger det saa
ucrr at wse den som ikke ganske velmenende. Det ber ialfald roses og ikke
klandres, at vort Spisereglement er simpelt og nationalt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
