- Project Runeberg -  Fredrika Bremer. En nordisk kvindes liv og gerning /
3

(1892) [MARC] Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Godset Årsta i Øster-Hanninge Sogn, 3 Mil syd for
Stockholm, blev købt. Familien var stor, der var et Par
Sønner og 5 Døtre [1]; desuden var Mormoderen der i
Huset. Som Skik og Brug dengang var i finere Familier,
blev Børnenes Opdragelse saa godt som udelukkende lagt
i Hænderne paa andre. Fredrika og hendes lidt ældre
Søster Charlotte lærte at læse af en «Husholdningsmamsel»,
men 1806 fik de en rigtig Gouvernante. Det var
nu en Lykke, at denne var et ædelt og godt Menneske,
thi hun tilligemed deres gamle Barnepige var i en lang
Aarrække deres virkelige Leder. Hun hed Sara Eleonora
de Frumerie, var af en adelig fransk Emigrantfamilie,
men da hun var fattig, kaldte hun sig beskedent kun
Mamsel Frumerie; Børnene kaldte hende derimod «bonne
amie
», og dette Navn betegnede bedst, hvad hun var for
dem. Hun var ikke alene en udmærket dygtig Lærerinde,
som forstod at undervise dem paa en behagelig og klog
Maade, saa at det blev en stadig Fest for dem at
gaa i Skole, men hun var tillige som en Moder for
dem, saa at de gik til hende med alle deres Sorger.
Hende skyldte de, at de siden gik ud i Livet med
grundige og mangesidige Kundskaber, og da hun var et
rettænkende og gudfrygtigt Menneske, havde hun lagt en
god Grundvold i dem ogsaa i den Retning.

Forholdet overfor Forældrene var overordentlig fremmed
og stivt; paa en vis Maade hørte det til den gode
Tone, en Levning fra det forrige Aarhundrede, men i
dette Tilfælde var det i mere end almindelig Grad stivt,
saa at Børnene nærede langt mere Skræk end Kærlighed
for deres Forældre. Den ældste Søster Charlotte har
givet en meget anskuelig Skildring af, hvorledes hver
Dag regelmæssig gik for Døtrene, og af denne meddele
vi det vigtigste: Kl. 8 maatte de være paaklædte og
vandrede saa fra deres Kammer til Moderens Kabinet,


[1] Datteren Sofia døde tidlig og forekommer derfor ikke i det
følgende. De andre vare Sønnerne August og Claës, Døtrene
Charlotte, Fredrika, Hedda og Agathe.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:35:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/prfbremer/0015.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free