- Project Runeberg -  Fredrika Bremer. En nordisk kvindes liv og gerning /
9

(1892) [MARC] Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

altfor hurtig ilede den korte Sommertid, og saa drog
Familien tilbage til Stockholm.

Her inde i Byen beboede de en stor Lejlighed, men
den var kold, og da Moderen holdt paa, at hendes Døtre
skulde gaa tyndt klædte, med bar Hals og bare Arme,
frøs de meget. Faderen og Moderen havde hver sin
Ekvipage, hvilket dengang var nødvendigt for at leve
standsmæssigt; Døtrene kom jævnlig til at køre en Tur
med Faderen, men den var ikke til megen Opmuntring,
da det skete i Skumringen, altid ad de samme Gader, og
kun sjældent blev der vexlet et Ord.

Det var Moderens Formaal at se sine Døtre engang
i Tiden som rigtige Anstandsdamer, der kunde glimre i
Selskaber og gøre gode Partier. Dette Maal styredes der
da efter i hele Opdragelsen, og havde ikke bonne amie
været, var der Rimelighed for, at Døtrene vare blevne
tomme Selskabsdukker, men hendes gode Vejledning var
en sand Lykke for dem. Allerede fra Syvaarsalderen lærte
Fredrika at spille Klavér og at tegne, og begge Dele
havde hun Anlæg for; i tre Vintre lærte hun sammen
med Charlotte at danse af en udmærket Danserinde ved
det kongelige Theater. Foruden Fransk lærte de siden
Engelsk og Tysk, men allermest glimrede de ved de
aarlige Examiner i Geografi; deres Censor, Præsten Franzén [1],
var aldeles forbavset over deres mærkelige Kundskaber
i dette Fag, og Lysten til Geografi har ikke været
uden Betydning for Fredrikas senere Liv, hvor Trangen
til at se sig om i Verden kom til at spille en stor Rolle.
Franzén besøgte jævnlig Familien og var en oplivende
Stjerne paa dens dunkle Himmel. Han var en Plejesøn af
Farfaderens efterladte Enke, og Børnene kaldte ham
Farbroder. Født i Finland og levende dér til sit 36te Aar
hører han til den Kreds af svenske Digtere, der er
udgaaet fra dette Land, og Franzén er en af de ypperste.


[1] Først Præst i Kumla ved Ørebro, siden ved St. Klara
Menighed i Stockholm.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:35:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/prfbremer/0021.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free