- Project Runeberg -  Fredrika Bremer. En nordisk kvindes liv og gerning /
12

(1892) [MARC] Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hjerte, blev det en Kilde til virkelig Sorg. Forældrene
tog hende ganske forkert, thi hendes Fejl kom ikke af en
ond Vilje, tværtimod var det hendes højeste Ønske at
være dem til Behag, og hun tørstede efter deres Kærlighed.
For sin Moder nærede hun endog i lange Tider stor
Beundring og saa’ op til hendes elegante Fremtræden og
vindende. Væsen med dyb Følelse af sine egne Mangler.

Hvad der ogsaa gjorde alt sværere for den stakkels
Fredrika, var hendes eget uheldige Ydre. Hun havde et
stort Hoved og en lille Krop, samt, hvad der pinte hende
mest, en stor og noget klumpet Næse. Hun gjorde sig al
optænkelig Umage for at forskønne denne Næse, klemte
og drejede den, men naaede kun derved at gøre den
ophovnet og rød. Haaret groede ned i Panden paa hende,
og da Moderen gjorde nogle Bemærkninger over hendes
lave Pande, klippede hun det nedgroede Haar tæt af, men
da det snart groede ud igen, nippede hun det omhyggeligt
ud med en Tang og var ikke lidet glad, da det blev
bemærket, at nu saa’ hun meget bedre ud. Mange Aar
efter har hun i en af sine Romaner skildret sig selv som
Barn, baade sit uheldige Ydre og sit Indre, men hun har
i denne Skildring hensat sig selv i lykkeligere Omgivelser,
navnlig med forstandigere og kærligere Forældre, end hun
i Virkeligheden som Barn havde [1].

Den egentlige Kilde til megen Sorg i Fredrikas
Barndom og tillige i hendes Ungdom, var, at ingen af
Forældrene forstod hende. De saa’ langtfra til Bunds i
hendes Sjæl, thi havde de gjort det, da havde de set, at
Grundtrækket i denne var Enthusiasme, forenet paa den


[1] Hemmet eller Familjesorger och -fröjder. 1839. — Hun
fremstiller sig selv under Navnet Petrea. Da denne klager til
sin Moder over sin store Næse og siger, at man burde gaa i
Kloster, naar man har en saadan, svarer Moderen: «Det er
bedre at gøre som en af mine Bekendte, der havde en meget
stor Næse.» — «Hvad gjorde hun da?» — «Hun gjorde sig
saa afholdt, at hendes Næse ogsaa blev afholdt.» — Det kunde
Fredrikas Moder ikke have sagt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:35:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/prfbremer/0024.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free