Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Men dette lille Træk, som Charlotte har opbevaret, er
unægteligt betegnende for, hvad man oplevede paa Årsta.
Saa længe det var rigtig Sommer, frembød Naturen
jo imidlertid en Erstatning for hvad der savnedes i
Menneskelivet, og for Fredrika var der altid Glæde at
finde i dens Skød, thi hun elskede den højt. Men naar
Dagene kortedes, og Efteraaret endnu fandt Familien
derude, da kunde der være meget trangt, især om Aftenen.
Man samledes da i den gule Dagligstue, hvor Tjeneren
Kl. præcis 10 Minutter i 6 traadte ind og dækkede
Thebordet, hvorefter «Husholdningsmamsellen» tillavede og
serverede Theen. Papa og Mamma, Sønnernes Huslærer og
bonne amie, Charlotte, Fredrika og Hedda, som nu ogsaa
var voxen, toge Plads ved Thebordet, hvorimod de to
mindre Børn, Claes og Agathe, kun figurerede som
Statister. Naar Theen var besørget, satte Faderen sig ved
et Bord midt paa Gulvet og læste højt til Kl. 9 af tørre
historiske Skrifter paa Tysk eller Engelsk. Mamma sad i
et Sofahjørne og slumrede blidelig ind, førend Manden
havde læst 10 Minutter højt. Døtrene maatte sidde stille
ved et Bord i et Hjørne af Værelset med deres Haandarbejde;
de kedede sig umaadeligt ved Læsningen, kunde
ikke tale sammen, og saaledes sneg Timerne sig langsomt
hen for dem hver Aften. Fredrika, som var den
utaalmodigste, sad tit og græd af Forpinthed. Efter
Aftensmaden Kl. 9 maatte de alle spadsere ind i Faderens
Kontor for at «konversere» til Sengetid; kun var det
uheldigt, at der intet var at konversere om. Naar da de
unge Piger endelig kom ind paa deres eget Værelse, randt
Taarerne tit og mangen Gang; dybt følte de, hvor fattigt
og elendigt et saadant Liv dog var. Og saaledes gik det
ene Aar efter det andet.
Hvad har det ikke været for Lidelser for en heftig
bevæget, varm Sjæl som Fredrikas, trængende til Liv,
til Kærlighed! Hvad der bevægede sig indeni hende, har
hun siden paa flere Maader givet Udtryk. Især i
Fortællingen «den Ensamna» har hun skildret disse sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
