Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
«Jeg kunde fortælle dig», skriver Fredrika i en af sine
Hverdagshistorier, «om en «Helligdom» (et Værelse), hvor
fire unge Piger boede i de bedste Aar af deres Liv. De
kaldte den for «den lille Fejeskarnsfjerding», og den
retfærdiggjorde dette Navn» [1]. Her i den fortrolige Kreds
kunde de læsse alt det af sig, som formørkede deres
Tilværelse. Men 1824 maatte Agathe skilles fra de andre,
da hun paa Grund af en begyndende Skævhed blev sendt til
en orthopædisk Anstalt i Paris, hvor hun forblev i to
Aar. Da hun, meget forbedret, vendte hjem, blev det
nødvendigt at lade hende forblive om Vinteren paa Årsta,
fordi der i Lejligheden i Stockholm ikke var Plads til
den orthopædiske Seng, som hun vedvarende maatte
benytte. For at hjælpe hende og holde hende med
Selskab, kom baade Fredrika og Hedda til at blive hos
hende til stor Glæde især for Fredrika, som derved slap
for at være i det trange Hjem.
Den Opmuntring, som Fredrika havde af det kærlige
«Søskendliv», især i disse Aar, kunde hun i Sandhed
vedvarende trænge til, thi det var bestandig en tung
Kampens Tid for hende. Ogsaa legemligt led hun; Udslet
i Ansigtet, Gulhed i Øjnene, et vist fysisk Ubehag, alt
trykkede hende ned; hun havde en Følelse af, at hun
vakte Modbydelighed hos andre. Hvad hun led herved,
faar man en Efterklang af i en af hendes første Fortællinger,
hvor hun skildrer en ung Krøblings Lidelser, dels
over selve sin Misdannelse, dels over det Ubehag, han
vækker hos Folk. Han er nærved at drukne sig af
Fortvivlelse og raaber til Gud om enten at give ham
Sundhed eller aabne sin Himmel for ham. Han synes, at der
er ingen beskærmende Fader i Himlen, siden han skal
lide saa uforskyldt. Men siden hen dulmes hans Smerte,
og han naa’r da til at kunne sukke: «Forlad, o højeste
Godhed! højeste Barmhjertighed! de svage forblindede,
som i Smertens Forvirring tro, at ingen Sol findes bag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
