Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sorgens Sky, som, forvildede ved Lidelsernes Flamme,
tvivle paa, at du i din evige Barmhjertigheds Forraad har
Balsam nok for de Saar, som ej læges før i Døden.
Tilgiv dem deres Utaalmodighed, deres Knurren» [1].
«Jeg trængte til Tro, til Religionens Trøst», skriver
Fredrika i sin lille Selvbiografi, «jeg bad med vild
Utaalmodighed derom, men forgæves. Forbitret vendte jeg
mit Blik fra Himlen, og der opstod i mig, naar jeg saa’
paa den menneskelige Elendighed, et forfærdeligt
«Hvorfor». Ingen Rost svarede mig. Alt vaklede, jeg tvivlede,
fortvivlede, og jeg forstod Afgrunden.» Saaledes var hun
nu dybt stedt i religiøse Kampe. Allerede hendes Dagbog
fra 21—22 Aars Alderen vidner om et religiøst Røre i
Sjælen, en Kamp for at bøje sig under Guds Vilje og
gribe den evige Kærlighed, men i Alderen omkring 25
Aar var det, at hun var stedt i den haardeste Vaande.
Det gik saa vidt, fortæller hun, at hun fattede Had til
Solen, fordi dens glade Lys syntes hende en Ironi over
Tilværelsens Elendighed [2]. Det var ikke hendes egen
Skæbne alene, der voldte hende Pine, men det var ogsaa
Lidelserne i Verden i Almindelighed, baade Menneskenes
og Dyrenes, som trykkede hendes Sjæl. Hun forstod ikke,
hvorledes det kunde forenes med Forestillingen om en
god Gud. Hun søgte til Bibelen, men skønt der nok af
og til kom nogen Trøst og noget Lys fra den til hendes
Hjerte, saa var der dog saa meget i den, som stødte
hende bort og forøgede hendes Tvivl.
I denne Tilstand, der varede længe, fra Aar til Aar,
om end den indre Strid havde sin Ebbe saavelsom sin
Flodtid, følte hun en mægtig Drift i sig til at virke, til
at opofre sig, til at være med til at lindre Lidelserne
omkring sig, fordi hun derved kom til mere at glemme
sig selv. Og her opkom nu tit den Tanke i hende: Gid
jeg var en Mand; da kunde jeg anderledes virke! Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
