Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var ingen ny Tanke; meget tidlig var den opstaaet i
hende. Naar hun saa’ sine Brødre drage til Højskole,
drage ud til Livets Færd, da følte hun det som noget
tungt, at hun som Kvinde var stænget ude derfra. Var
det retfærdigt? Var det ikke en Uret, der skete Kvinderne,
at de skulde leve som Fugle i Bur? «Jeg saa’
Mod i Mændenes Blikke, hørte dem give Tanker og
Følelser Luft, men Kvinderne vare dømte til Tavshed.
Jeg følte, at jeg var født med stærke Vinger, men at de
vare stækkede.» Dog, skønt hun kun var en Kvinde,
maatte og vilde hun virke udad, og efter ringe Lejlighed
satte hun dog noget i Værk. I Paris havde hun set de
«barmhjertige Søstre», og deres Gerning tiltalte hende
højlig. Hun omgikkes en Tid lang med Tanken om uden
videre at forlade Hjemmet og blive Sygeplejerske ved
Lazarettet i Stockholm; kun med Møje fik Søstrene hende
afholdt derfra. Men noget af sin Tanke fik hun dog
virkeliggjort, da hun levede ude paa Årsta sammen med
Agathe og dér nød en større Frihed end hjemme. Var
der ikke her paa Godset baade fattige og syge, som hun
kunde række en hjælpende Haand? Det gjorde hun da,
sparede sig ikke, men vandrede ufortrødent om og blev
snart en kær Gæst i mangen fattig Hytte. Hun lagde sig
efter medicinske Kundskaber, havde et helt lille Apothek
og kurerede trøstig paa de syge, der ikke havde nemt ved
at faa Lægehjælp. De ubehageligste Forretninger paatog
hun sig med største Glæde, og hverken Snavset i
Hytterne eller Storm og Kulde holdt hende tilbage. Paa de
ensomme Veje omkring Årsta saa’ man den lille, ivrige
Skikkelse ile afsted, bringende ikke blot Medicin, men
ogsaa Fødemidler med sig. Tit led hun paa de lange
Vandringer af Sult, fordi hun gav det Smørrebrød bort,
som hun havde taget med i Lommen til sig selv, men
den hemmelige Glæde, som hun følte ved at ofre sig for
andre og lide, gav hende Styrke. «Jeg var i to Aar en
fuldkommen katholsk Sværmerske», siger hun. Ofte stod
hun op om Natten, lagde sig paa Knæ og bad om Lys
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
