Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pande.» Saaledes endte Forholdet mellem Fader og Datter,
der havde haft en saa bitter Braad i sig, fredeligt og
i gensidig Tilgivelse.
Men idet vi afslutte Skildringen af Fredrika Bremers
i det hele saa tunge Ungdomstid, anføre vi en Ytring af
hende fra hendes ældre Dage, som kaster det rette Lys
over den. Hun besøgte 1857 Schweiz og saa’ i Lausanne
en Opdragelsesanstalt for unge Piger, hvis fortræffelige
Indretning i høj Grad glædede hende, men paa samme
Tid gjorde hende vemodig ved Tanken om hendes egen
Ungdom, der havde været saa tung, og hvor hun forgæves
havde higet ud i Verden for at indhøste Lys og
Kundskaber. Da udbryder hun: «O min tabte Ungdomstid!
— Dog tabt var du ej, du Tid af Længsel og Lidelse!
Du lærte mig meget, som jeg før ikke forstod. Jeg har
siden forstaaet det, og at min Ørkenvandring havde sin
skjulte Mening og sit Maal. Gud være lovet!» [1].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
