Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Løjtnant, der elsker hende, men som, da hun ikke vil
svigte sin Axel, dog i det mindste vil have Lov til at
begrunde hendes Lykke. Denne sjældne Mand skaffer dem
alt, hvad de behøve, Hus og Hjem, Møbler og Udstyr og
tilstrækkeligt at leve af, ja endog Bryllup paa 8 Dage.
Hvad mere kunde selv en utaalmodig Axel begære? Og
saa blev det Velgøreren, der forlod Landet, medens Axel
sad lunt og godt med sin Brud. Denne kunde dog ikke
lade være at ytre om Løjtnanten: »Han er bedre, ædlere
end Axel ... men Axel alene elsker jeg ... Saa ufornuftigt,
saa usammenhængende er Menneskehjertet ... saa svagt
er mit!» Med denne sortie ender den lille Historie, der,
som sagt, trods sin forskrækkelige Usandsynlighed i
Opløsningen, gjorde Lykke ved sin Kvikhed i Billetdialogen
og ved sin gode Fremstilling af to forskellige Karakterer.
Usandsynligheder gled desuden ganske anderledes let ned
dengang end nu.
I det samme Bind findes nogle flere smaa «Tegninger».
I den ene af dem har Fredrika forvildet sig et godt Stykke
ind i Sentimentalitetens Regioner. Hun fremstiller her to
Tvillinger, Edvard og Elna, der ere lige saa dejlige
som gode og ere elskede af alle. De voxe op, blive
15—16 Aar gamle; da faar han Tæring, og hun plejer
ham som en god Engel Dag og Nat, indtil hun bliver
smittet af ham og ligeledes faar Tæring. Under deres
langvarige Sygdom besøges de af mange, som dybt maa
beundre deres Taalmodighed og Kærlighed. Deres eneste
Sorg er, at de maaske ikke skulle dø paa én Gang. Dog,
den Lykke opnaa de; blidt sove de hen ved hinandens
Side. Deres utrøstelige Moder besøger daglig deres Grav,
indtil hun en Dag findes død paa den. — Man maa ikke
forbavses over, at denne Fortælling gjorde Lykke; den er
ligesaa god som mangen en lignende — mest engelsk — som
endnu den Dag i Dag stemmer følsomme Hjerter til Taarer.
Langt bedre og sundere er imidlertid det sidste
ganske lille Stykke i Bogen: «Breve om Stockholms
Soupéer». Det kan læses endnu med Fornøjelse og er en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
