Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
«Is og Sukkerbrød bydes om; en Forfriskning gaar
gennem Salonen og Sanserne. Fra Sideværelserne hører
man Støjen af Trumferne, som Spillerne dunke i Bordene.
Pianoet aabnes. Først kommer en halvt bange Amatør,
som rødmer, blegner, skælver, men derpaa hamrer dygtig
i Klaveret og stemmer en Sang op — naa, Gud ske Lov,
at den er forbi! Saa kommer der et virkeligt Talent og
synger af Frithiof; da han er færdig, er der tyst i Selskabet.
Er det Henrykkelse? Tilbageholdte Gab og søvnige Øjne
svare.»
«Altid dunklere brænde Lysene, Heden bliver stærkere,
Luften tungere. Man synker stadig mere hen i Dvale,
men for Skams Skyld snakker man om Moder, Middage,
Rigsdagsmænd; man lyver og bagtaler, alt af Frygt for
ikke at faa sagt noget — og man ønsker, man var væk.
Men langsomt skride Minutterne, Timerne. Man vender
op og ned paa Billedværkerne. Fra 8—9, 9—10, 10—11,
11—12 have vi siddet stille i dette lille Helvede af Hede
og Høflighed.»
«Endelig aabnes Spisesalens Døre. Madlugten virker
som eau de Cologne paa vore Nerver, en Røst lyder: Der
er serveret! Man rejser sig skyndsomt og i Masse. Man
kommer til et stort Bord og faar endelig Plads. Man
spiser med den største og alvorligste Iver; al Konversation
standser. Fad paa Fad bæres om, man spiser og spiser
og spiser, man har Trang til Virksomhed. Man er nu
mæt, ja overmæt, men spiser stadig. Desserter bydes om,
og Mødrene skrabe friskvæk Godter til Ungerne hjemme
i deres Lommetørklæder eller Poser.»
«Vi vende nu tilbage til Salonen, staa endnu en Stund
stille pour l’honneur og tale om ingenting. Endelig tage
vi Afsked og køre hjem, trætte paa Sjæl og Legeme, for
at gaa i Seng Kl. 1—2 med en belæsset Mave og et
tomt Hoved.»
«Imidlertid gaar Soupéens aimable Vært og Værtinde
om mellem de nedbrændte Lys, lykønske hinanden til, at
det er overstaaet, og trøste sig for Bekostningen med, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
