- Project Runeberg -  Fredrika Bremer. En nordisk kvindes liv og gerning /
46

(1892) [MARC] Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

talte om «Tegningerne af Hverdagslivet» og ytrede et
levende Ønske om at opspore, hvem Forfatteren kunde
være, fik han det at vide. Nogen Tid efter modtog
Fredrika fra det svenske Akademi dettes lille Guldmedaille,
og hermed var Anonymiteten forbi.

Vi staa nu ved et Vendepunkt i Fredrika Bremers
Liv og standse et Øjeblik for at se os om.

Sverige havde — i Modsætning til Danmark — haft
to betydelige Forfatterinder før Fredrika Bremer. Den
ene var «Herdinnan i Norden», Hedvig Charlotta
Nordenflycht, som oversatte klassiske Værker, skrev meget
yndede Poesier og var Medstifterinde af det literære
Selskab Utile dulci, der i sin Tid spillede en betydelig
Rolle. Hun døde 1763 og er forøvrigt bekendt ved sit
mærkelige Liv og sin tragiske Skæbne [1]. Den anden
var Anna Marie Lenngren f. Malmstedt, der gjorde
Opsigt ved sine Idyller, men navnlig fik Betydning ved
sine Skildringer af Hverdagslivet i bunden Stil. Der var
baade Humor og fin Følelse i dem. Hun var død 1818,
og fra hende til Fredrika Bremer havde det svenske
Parnas staaet tomt for Kvinder.

Det er mærkeligt nok, at Danmarks Forfatterinde af
Hverdagshistorier, Fru Gyllembourg, optraadte næsten
samtidig med Sveriges Forfatterinde af «Teckningar ur
hvardagslifvet», Fredrika Bremer. Det viser, som ogsaa
andet Steds er bemærket, at slige Skildringer dengang laa
i Luften [2]. Fru Gyllembourgs første literære Optræden
er fra 1827. Der er den ydre Forskel mellem disse to, at
Fredrika Bremer da var 28 Aar, medens Fru Gyllembourg
var netop dobbelt saa gammel: 56 Aar. Atter er der den
ydre Lighed mellem dem, at de omtrent lige længe —
trods Aldersforskellen — vedblev med deres Forfatterskab.


[1] Hendes Liv er fortræffeligt skildret i Atterboms: Svenska
siare och skalder, 2, S. 274—337.

[2] Benedicte Arnesen-Kall: «Om Fr. Bremer» i «Tidsskrift
för hemmet».

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:35:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/prfbremer/0058.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free