- Project Runeberg -  Fredrika Bremer. En nordisk kvindes liv og gerning /
47

(1892) [MARC] Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sammenligner man deres Skrifter, da finder man igen en
Lighed i Indhold, idet de begge fortrinsvis beskæftige sig
med Huslivet i de højere, dannede Kredse, men forøvrigt
er der stor Forskel i Fremstillingen. Fru Gyllembourgs
Skildringer ere aandfuldere og finere; hun, der lige fra
sin Ungdom til den sene Alderdom levede i en Kreds af
den højeste Intelligens og den fineste Dannelse, og som
selv havde erfaret saa meget, hun kunde i sine Noveller i
en smagfuld Form nedlægge en forbavsende Rigdom af
fine Iagttagelser af Menneskelivet og besad derhos megen
Opfindsomhed. I saa Henseende maatte Fredrika med sit
tunge Ungdomsliv og sine dengang saa faa Oplevelser
staa tilbage; hun savnede ogsaa en vejledende Haand, og
største Delen af sin Dannelse hentede hun ikke ved
Omgangen med andre, men ved Bøger. Men Fredrika havde
ét stort Fortrin for Fru Gyllembourg: hun var en langt
dybere Natur. Derfor saa’ hun mere til Bunds i Menneskene
og dømte dem ikke blot fra et humant, men ogsaa fra et
religiøst Synspunkt, og derfor havde hun et højere Maal
med sin literære Virksomhed, hvilket mere og mere viste
sig, alt som hun skred frem paa Banen. Hun har selv
udtalt sin Betragtning af den Art literær Gerning paa følgende
Maade: »Maleriet af Virkeligheden bør ligne en klar Bæk,
der under sit Løb rent og tro gengiver de Genstande,
som spejle sig i dens Vover, og gennem hvis Krystal man
ser den rene Bund og alt, hvad der hviler derpaa. Alt
hvad Maleren eller Digteren ved sin Fremstilling bør
indrømme Fantasien er at spille Solstraalens Rolle, som
uden at forandre nogen Genstands Ejendommelighed dog
giver alle Farver en lifligere Glans» [1]. Men de Solstraaler,
som Fr. Bremer lader falde hen over Genstandene, udgaa
fra den kristelige, ikke blot fra den humane Sol.

Aaret 1830 bragte rigtig Opmuntring til Fredrika
efter de lange, tunge Tider. Da 2den Del af hendes
«Tegninger» var udkommet, strømmede Anerkendelsen ind


[1] Familjen H*, S. 247.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:35:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/prfbremer/0059.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free