- Project Runeberg -  Fredrika Bremer. En nordisk kvindes liv og gerning /
48

(1892) [MARC] Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

over hende, som vi allerede have set. Den derefter følgende
Vinter i Stockholm var rig for hende, som hun selv
fortæller. Den bekendte Kammerherre v. Brinckman,
Medlem af det svenske Akademi, skrev til hende: «Jeg
smigrer mig med at kende det bedste af alle Landes
Skønlitteratur, og jeg paastaar, trods alt, at i den af Dem
valgte Slags har De frembragt skønnere og sandere Billeder
ikke blot af Virkeligheden, men ogsaa af den oprindelige
Verden, som lever og aander indeni os» [1]. Fredrika selv
skrev paa samme Tid: «Jeg tror, at en velmenende Hex
har talt Hokuspokus over mig og min lille Bog. Den
gør et Væsen af sig, som jeg næsten finder pudsigt. Det
er den rigtige Tone nu at læse den, især i den fornemme
Verden.» Hun var saaledes pludselig kommen paa Moden.
Da hun en Aften var i «Sangforeningen», hvor den
kongelige Familie ogsaa var til Stede, trængte hele den
fine Verden sig om hende og overøste hende med
Komplimenter. Hun tog dog alt dette med megen Sindsro,
skønt hun var glad over det Solskin, der nu strømmede
ind over hende. «En ny Verden gik op for mig; jeg saa’
en liv Sol og ved dens Lys et Paradis», siger hun ved
Tanken om den Bane, der havde aabnet sig for hende.
Familielivet var ogsaa blevet, friere efter Faderens Død,
de gamle Lænker vare faldne af.

Søsteren Charlotte var imidlertid bleven gift i
November 1830 og var draget til Christiansstad i Skaane
med sin Mand, Hr. Quiding. Fredrika savnede hende
meget. Hun skriver til hende strax efter Brylluppet:
«Charlotte, min søde Charlotte! vil du nogensinde kunne
glemme, hvor inderligt, hvor længe, hvor sandt vi vare
forenede! Ville mon de nye Forhold, hvori du indtræder,


[1] Brev af 12. Decbr. 1830 i Ch. Br.: Fr. Bremer, 1, S. 157. —
C. Gr. v. Brinckman, f. 1764, var opdraget i Hernhuterkolonierne
Niesky og Barby, studerede i Halle og opholdt sig ogsaa
siden i Tyskland i nær Forbindelse med Skønaanderne dér.
Senere var han svensk Diplomat ved forskellige Hoffer og nød
megen Tillid hos den ulykkelige Kong Gustav d. 4. Adolf.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:35:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/prfbremer/0060.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free