- Project Runeberg -  Fredrika Bremer. En nordisk kvindes liv og gerning /
53

(1892) [MARC] Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kristendommen. I vore Dage er man tit saa villig til at
bryde Staven over den Vej, men vist er det, at der er
mange flere Veje, der fore til Kristus, end just de
nuværende halvt eller helt methodistiske, der gøre Fordring
paa Monopol i saa Henseende. For Fredrika Bremers
Aandsanlæg var det sikkert nok den bedste, hun ledtes
ind paa ved Böklin, og om hun end vedblev at have sine
særegne Meninger om et og andet, som vi siden ville faa
at se, hun blev en sand Kristen, blev det mere og mere,
jo længere hun levede.

Fredrikas Forbindelse med Böklin vedblev ikke alene
i de Aar, han var i Christianstad, men ogsaa efter at
han 1840 var bleven Præst i Köpinge og Lyngsjö, ligeledes
i Skaane [1].

Blandt dem, der i Christianstad sluttede sig nær til
Fredrika Bremer, var en Dame, som hverken hun selv
eller Søsteren syntes om, men som havde fattet en formelig
Lidenskab for Fredrika, saa hun ikke kunde undvære
hendes Selskab, men hver Dag, ja ofte to Gange daglig,
opsøgte hende. I Begyndelsen var dette en ren Plage for
Fredrika, der ved disse Besøg blev forstyrret i sit Arbejde.
Denne Dame var ganske vist baade begavet og smuk,
tillige meget musikalsk, men hun var et rent
Verdensmenneske, koket og lidenskabelig. Mærkeligt nok vandt
hun ved sin Udholdenhed endelig Sejr over Fredrikas
Hjerte, saa at denne, trods alt hvad hun havde imod
hende, fik hende kær; men Søsteren lagde Mærke til, at
Fredrika mistede noget af sin Sjælero ved Omgangen med
hende.

I Begyndelsen af Sommeren 1832 fulgtes begge Søstrene
og Hr. Quiding til Besøg i Hjemmet paa Årsta, og
her blev Fredrika til Høsten, da hun sammen med Moderen
og de to yngste Søstre i en sørgelig Anledning drog til
Berlin. Den ældste Broder August, der altid havde bragt


[1] S. Cavallin: Lunds Stifts Herdaminne, 5, S. 144. — Büklins
ældste Datter, f. 1836, fik Navnet Fredrika.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:35:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/prfbremer/0065.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free