- Project Runeberg -  Fredrika Bremer. En nordisk kvindes liv og gerning /
64

(1892) [MARC] Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hun, at hendes Harme over Kritikken var hverken
langvarig eller bitter, den var som «April-Sne og Sprutten
af Granved».

Det er betegnende for den Virksomhedsdrift, der
altid rørte sig saa levende i Fredrika Bremer, at hun
selv paa en Tid, da hun var saa optaget af sin literære
Gerning som i disse Aar, havde en Higen efter at udrette
noget for andre i Haandens Verden. Den gamle Lyst til
at være en Slags barmhjertig Søster kom stærkt op i
hende, og hun vilde tilfredsstille den ved at blive
Sygeplejerske paa Lazarettet i Kristiania. Idelig drøftedes
dette Thema mellem hende og Grevinde Sommerhjelm,
som søgte at holde hende derfra, men 1835, paa den
Tid da «Nina» var færdig, var det lige ved at blive til
Alvor. Dagen for Afrejsen til Kristiania var allerede
bestemt, men i sidste Øjeblik bragte Grevindens kraftige
Udtalelser hende dog til at udskyde Rejsen, og siden blev
den ikke til noget. I Stedet derfor rejste hun i
Sommertiden til Hjemmet paa Årsta, men vendte om Efteraaret
tilbage til Tomb.

1837 bragte et nyt Værk af Fredrika Bremer for
Lyset, den bekendte Roman: «Naboerne» (Grannarne).
Enhver, som nu tildags ønsker at faa en Prøve paa
hendes Forfattervirksomhed, maa tilraades fremfor alt at
læse denne Bog. Vel er der en Del i den, som ikke
stemmer med Nutidens Fordringer, hun har ikke kunnet
frigøre sig for at male enkelte Personer og Begivenheder
med altfor romantiske Farver, saa at de svæve ud af den
virkelige Verden, men naar man sætter sig ud over det,
vil man forøvrigt have meget Udbytte af Læsningen. Hun
har her givet fortræffelige Karakterskildringer med en
Klarhed og Kraft, saa at Personerne ikke let glemmes igen.
Hvem vil ikke glæde sig ved at gøre Bekendtskab med
det hyggelige nygifte Ægtepar, Lægen Werner og hans
Frue Franciska? Man synes at se ham grangivelig for
sig, den store, brede «Bjørn», som Hustruen kalder ham,
med de Særheder, han har lagt sig til i sin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:35:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/prfbremer/0076.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free