Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den 9de Marts næste Aar skriver hun videre til
Frances, idet hun lykønsker hende til Fødselen af en Søn:
«.... Jeg har ofte længtes efter at tale med dig om Livets
Rigdom og Skønhed og med dig at føle Glæde over den
Fremtid, som sikkert venter dine Børn. Kærlighed og
Renhed i Hjemmet, Harmoni mellem Forældrene, det
velsigner Børnene, det aabner tidlig deres Hjerter og Øjne
for alt godt og ædelt i Livet. Ak, man kan glæde sig
over at være født her paa Jorden, hvor meget ondt og
Lidelse der end er, naar man fatter Livet her som en
Opdragelse under en almægtig og algod Faders Styrelse,
til Fuldendelse ... Du véd, at Lidelserne i Verden har
været mig en tung Byrde, baade for mit Hjerte og min
Forstand, ja det har formørket mig al Verdens Herlighed.
Men den Fred, jeg i de senere Aar dybt har følt, har
aabnet mine Øjne for den, idet den korsfæstede har
forsonet mig med Lidelsen paa Jorden eller i det mindste
borttaget dens Mørke og Bitterhed ved det Lys, han har
ladet opgaa ud over Graven, ud over alt jordisk Mørke,
Lidelse og Nød. Det er dog den sidste og højeste Instans,
til hvilken Menneskene kunne appellere til Løsning af de
Jordelivets Gaader og Besvær, for hvis Justering ingen
Verdens Domstole slaar til. Men den slaar til, den
forslaar. Med Blikket paa den kan man trøstig gaa frem i
Livet, glæde sig ved det gode og dertil lægge noget, hver
efter sin Evne ...»
Men skønt Fredrika Bremer saaledes stadig syslede
med de alvorligste og højeste Tanker, havde hun tillige
et opmærksomt Blik for det mindre og glædede sig
derover. I saa Henseende ere hendes Breve til Andersen
meget fornøjelige. Hun har ikke blot faaet Interesse for
ham, men ogsaa faaet ham saa kær, at hun gerne vil
være noget for ham. Hun elsker hans lyriske Digte og
beundrer hans mangesidige, aabne Blik; tillige holder
hun af hans Æventyr, som nu vare begyndte at udkomme.
Mest af «Tommelise»; «den er et Klenodie, rigtig en Juvel
i sit Slags.» Grevinde Sommerhjelm og hun have begge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
