- Project Runeberg -  Fredrika Bremer. En nordisk kvindes liv og gerning /
82

(1892) [MARC] Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

se, vilde han ogsaa under en Fejde kort efter drage
Sværdet til hendes Forsvar, hvilket hun dog ikke ønskede [1].
Af danske Digtere var det nærmest kun H. C. Andersen,
som Fr. Bremer stod i Forbindelse med gennem Breve,
og disse udmærke sig stadig ved Aabenhed og sand
Velvilje. En Gang skriver hun til ham: «Tro aldrig noget
Rygte om Giftermaal for mig. Jeg er viet til min Pen.
At leve i Ro ved den mellem mine Bøger og nogle faa
Venner, det er alt, hvad jeg begærer for mit Liv her paa
Jorden.» Da Andersen efter Hjemkomsten fra sin
østerlandske Rejse («En Digters Bazar») beklager sig over den
uskaansomme Kritik, der mødte ham hjemme, skriver hun:
«De, min bedste Ven, har ved alt dette dog Lejlighed til
at udføre en ædel og ophøjet Rolle. Descartes sagde:
«Naar man vil forulempe mig, søger jeg at bøje min Sjæl
saaledes, at Ulempen ikke naar mig.» Dette er godt.
Men der gives en endnu højere Højde. Og jeg for min
Del véd ingen friere og stoltere Følelse end at kunne i
sin Sjæl sige til den, som anfalder os med Haan: «Jeg
skal dog éngang kunne velsigne og glæde dig!» [2] Denne
ophøjede Betragtningsmaade havde vor Digter desværre
svært ved at følge. —

Naar vi forfølge Fr. Bremers indre Udvikling, da
undre vi os ikke over, at hendes enthusiastiske Sind var
grebet af hin Tids liberale Bevægelse; det laa ganske
i hele hendes Retning. Hun skriver herom: «Glædelig er
i højeste Grad vor Tids mouvement, Statens Uddannelse
til konstitutionelt Samfund, en Udvikling grundet paa
Kristendommens Idé om Frihed og Lighed, og som gør
hvert Individ, hver Gave, hver Kraft værdifuld og nyttig
i det store Hele. Kristus er den sande Liberalismes første
Ophavsmand. Han gjorde Gudslæren populær og med den
og i den ogsaa al anden god Lære og Visdom; thi naar
alle Mennesker i Sandhed ere Børn af samme Fader og


[1] Tegnér f. 1782, † 1846, endte som Biskop i Wexiö.

[2] Breve til H. C. Andersen, S. 664.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:35:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/prfbremer/0094.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free