Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kunnet blive enige, skriver Fredrika: «Jeg tror, at Vrede,
ligesom enhver Sjælens Affekt, har sin Sandhed og Godhed.
Den er Rets- og Billighedsfølelsens stærke Rejsning imod
det urette og uværdige. Saaledes er den i sin Renhed,
i — Gud. I sin Urenhed er den Sindets Opbrusen mod
alt, hvad der saarer dets Lyst og Vilje, hvad det end
monne være. Og naar du, Frances, saa kønt sagde: «Jeg
tror ikke, jeg synder meget, naar jeg bliver vred», saa
staar jeg paa din Side, forudsat at denne Vrede er
retmæssig, det vil sige, at den gælder det onde. Men naar
din Mand siger: «Vi handle aldrig saa klogt, naar vi ere
i Vrede, som naar vi ere rolige, vi lade os sædvanlig føre
bort fra det fornuftige og lade i vort heftige Lune de
uskyldige lide med de skyldige», da stiller jeg mig med
ydmyg Erkendelse paa hans Side, og bagefter stiller jeg
mig midt imellem og vil gerne afslutte Spørgsmaalet
saaledes:»
«Der gives en ædel og en uædel Vrede. Der gives
Timer og Lejligheder, hvor man behøver at have
Vredes-Mod for at kunne tage fat med Kraft og give
Retfærdigheden et dygtigt Haandslag. Men disse Øjeblikke komme
sjældent, og Faren for under Hverdagslivets Bevægelser
og smaa Optrin at synke fra en ædel Vrede til en uædel
er saa stor, at vi bør gøre alt, hvad vi formaa, for hos
os selv at styre og bekæmpe denne Bevægelse tilligemed
dens Ytringer. Naar Frelseren i ædel Vrede slyngede sit
Anathema mod de hyldende Farisæere, saa — vidste
han, hvad han gjorde. Men vi svage, begrænsede
Mennesker vide ofte ikke, hvad vi gøre, naar vore Følelser
ere komne i stærk Bevægelse. En ædel og storsindet
Karaktér bør derfor ikke undertrykke nogen af de Følelser,
Skaberen har indvævet i hans Natur, men bør styre og
lede dem saaledes, at de, lig Bølgerne i en Flod, fylde og
befrugte Bredderne uden at oversvømme dem.»
Om at blive ældre skriver Fr. Bremer, ligeledes til
Frances: «— Høsten er mig kær. Dens Sol er mindre
brændende og ofte klarere end Sommerens, der ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
