Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i det nye Testamente, men fordi en Begivenhed har en
mythisk Dragt, kan den i sin inderste Grund alligevel
være sand. Saaledes Jesu Fristelseshistorie, hvor den
virkelige Sandhed vel er den, at Mørkets Magter anfaldt
Jesus, at han fristedes af to forskellige Ting, nemlig Lyst
(i Ørken) og Smerte (i Gethsemane), at han inden i sig
selv kæmpede og sejrede. — Det rigtige Begreb om Skriftens
Inspiration gælder ikke Bogstaven, men Aanden, Meningen.
I Modsætning til Strauss tror Fr. Bremer ikke blot
paa Undere i Almindelighed, men fremfor alt paa
Hovedunderet: Kristi Opstandelse. Den første Menighed er
Vidne. Den har aabenbart set et himmelsk Syn: den
opstandne Jesus. Herved fik Apostlene Kraft og Mod.
(Hun glemmer her at betone den Helligaand).
Naar Strauss saa skarpt adskiller Tro og Viden,
protesterer Fr. Bremer paa det kraftigste derimod. Tro
grundes altid paa nogen Viden, og Troen forklares ved Viden.
«Troen er Indsigten, Begrebet i sin Ungdom, i sin første
Fylde og Inderlighed. Den er en Griben af den Sandhed, som
siden begribes i Viden. Troen er Videns Hjerte; Viden er
Troens Fuldkommengørelse, og det var derom, Apostlene
bad, da de sagde: Forøg os Troen.» (Her er hun paa
Vildspor, forsaavidt som hun tænker paa dette Liv. I
en højere Tilværelse skal Troen afløses af Beskuelse.)
Fr. Bremer skrjver videre, at paa Overgangen fra
Troslivet til Videnslivet opstaar let en Vaklen, noget
svævende, hvad der karakteriserer alle Overgangsformer.
Denne Vaklen kaldes Tvivl og fødes af Fornuftforskningen
i dens Begyndelse, men kan først fuldt udryddes ved
dens Fuldbyrdelse. — (Rigtigere havde det været at
sige: Efter at Troslivet er begyndt, følger ofte en
Reflexionstid, der kan medføre indre Kampe, men en
Hvile indtræder, eftersom man ad Erfaringens Vej finder
mere og mere Klarhed i sit Gudsforhold).
Til et fast Standpunkt mener Fr. Bremer, at man
kommer ved at betragte Jesu Personlighed efter
Evangelierne, thi den er Borgen for Sandheden af hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
