Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
«Min Betragtning af Bibelens Bogstav er fremgaaet
af min Sjæls Behov. Jeg har ikke kunnet fatte Gud som
god og fuldkommen uden ved at antage menneskelig
Indblanding (og stundom endog Vildfarelse) i de Ord og
Læresætninger, som skulle udtale hans Væsen og Vilje,
og det især i det gamle Testamente. En Støtte for
denne Betragtning har jeg fundet dels i den Maade,
hvorpaa Kristus og Apostlene citere det gamle Testamente,
hvilket de gøre paa en meget fri Maade og ingenlunde
nøjagtigt efter Bogstaven, dels ogsaa ved at tænke over,
hvorledes Bibelens Skrifter ere komne til os og ere blevne
samlede i den nærværende Form, og fremfor alt i de
mange uens Udlægninger og Fortolkninger, som endnu
findes over de samme Ord og Meninger i Bibelen. Men
disse Iagttagelser tilhøre ikke min ulærde, indskrænkede
Pen; de ere Frugter af dybe Tænkeres og kristelige
Forskeres alvorlige Bestræbelser for at komme til Sandheden.»
Hun beraaber sig paa Tholuck, der siger: «De, som hævde
Bogstavens Inspiration ...... have ved hvert Skridt
stødt paa utallige Vanskeligheder, og om ogsaa alle andre
kunde udryddes, saa staar dog endnu tilbage den store
Hær af 40,000 nytestamentlige Læsemaader, for ikke at
tale om de gammeltestamentlige .... Paa den anden
Side er det imidlertid ligesaa vist, at den Aand, som
ikke havde noget Legeme, ikke var til for os, og hvis
man i det aandløse Bogstavs Rige kvæles af Gravluft, saa
dør man i det bogstavløse Aandelige under Luftpumpen.
Der er da intet andet tilbage end mellem begge Yderlighederne
af Bogstavtvang og Aandsiver (Geistdrängen) at
søge en gylden Middelvej ...... Den frie Maade,
hvorpaa Evangeliets første Forkyndere behandlede det gamle
Testamente, leder os nødvendig til den Antagelse, at
deres Tro paa de gammeltestamentlige Steders Inspiration
har gjort en Adskillelse mellem Bogstav og Aand. Samme
Fremtoning møder os, naar vi se med hvilken Frihed de
apostoliske Fædre og den første Tids Kirkefædre anføre
nytestamentlige Udsagn, uagtet de selv troede paa disses
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
