Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dog, det er kun for at vi skulle berede os til det
rette Hjem hos ham deroppe, hvor der er godt at være.
Blif ung, o själ, blif stark i tro og kärlek,
och honom följ upp til de helga bergen,
och fråga ej om jordehyddan ramlar,
om vägen går igenom tusen dödar,
följ honom blott .....
Så tack, I runor, tidens tysta tecken,
som vänligt sägen mig, att tiden lider.
Jag vill stå upp och bygga på den hydda,
som vara skall, när tidens hydda faller ... [1] —
Da H. C. Andersen engang bad Fredrika Bremer om
at give Naturskildringer fra Sverige, svarede hun: «Se,
min gode Hr. Andersen, jeg vilde forfejle min «Stump»
af Verden, hvis jeg søgte at skildre en Side af Livet, for
hvilken den virkelige Sans fattes mig.» I hendes Bøger
var der ogsaa kun sparsomme Tilløb til at male Naturen;
det var Menneskene, deres Tanker og Færden, deres Liv
og Konflikter hun søgte at tegne. Alligevel elskede hun
Naturen i højeste Grad, hvorfor hun altid hellere vilde
leve paa Landet end i Byen, elskede den ikke blot, naar
den var klædt i sit Sommersmykke, men ogsaa naar den
var vinterlig. Hun skriver engang: «Jeg var igaar i
Staden. Det er en egen Sag med en stor Stad. Det
føler man bedst, naar man har levet paa Landet. Landet!
Jeg vilde ønske, at alle Mennesker kunde leve dér og
blive rigtig kendte med dets fredelige Fremtoninger. Hvor
godt for syge Øjne (syge overfor Verden og Mennesker)
at hvile sig paa «Øjentrøsten», som Sveriges Flora saa
rigt har plantet paa vore grønne Marker, at se i gamle
Skove «Talurten», saftig og vellugtende, gro op af den
magreste Jord ved Fyrrenes Rødder, at høre Bølgerne
slaa mod Stranden, at hvile ved den rislende Bæk, naar
«Smørblomst» og «Fakkelurt» lyse i Buskene ved dens
[1] Poëmer (i efterl. Skrifter, 2, S. 166).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Mon Dec 11 15:35:46 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/prfbremer/0116.html
