Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvid Krave og Hue. I Kirken hørte hun et Foredrag om
Mrs. Fry og Barmhjertighedsgerninger, men det var saa
deklamatorisk og kedeligt, at Fr. Bremer nær var falden
i Sovn. Da Fliedner om Eftermiddagen kom hjem, fik
hun Lov til at overvære hans Undervisning af unge Piger,
der forberededes til Lærerinder for Smaabørn, og her blev
der ikke Tale om at falde i Søvn. Det var saa oplivende
at høre ham udlægge og anvende et Kapitel af Profeten
Daniel, at hun gik bort med stor Beundring for Manden.
Paa denne Diakonisseanstalt befandt Fr. Bremer sig
pludselig Ansigt til Ansigt overfor «et lykkeligt Menneske».
Det var en ung Frøken, der havde forladt et rigt og
behageligt Liv i Verden for at tjene andre i den ydmyge
Stilling som Diakonisse. Hun saa’ saa glad ud, og paa
Fr. Bremers Spørgsmaal erklærede hun, at hun var «usigelig
lykkelig». Det maatte man ogsaa blive overbevist om ved
at se hende, og Fredrika kunde da kun blive bestyrket i
sin gamle Tanke, at Lykken findes bedst ved at ofre sit
Liv for andre.
Resultatet af hendes Besøg paa Anstalten ved Kaiserswerth
var, at hun nærede den største Sympathi for den
Gerning, der dreves derfra, en Gerning, som hun jo selv
i sine yngre Aar havde haft saa stor Lyst til.
I Havnebyerne ved Rhinen saa’ Fredrika Bremer store
Skarer af Mennesker, der stod i Begreb med at udvandre
til Amerika. Og hun fandt, at i Udvandringer fra det
overbefolkede Europa og i kristelige Barmhjertighedsgerninger
ere to vigtige Redningsmidler mod Nutidens
Elendighed.
Fra denne Udflugt følge vi atter Fr. Bremer tilbage
til Hjemmet i Sverige. I Aaret 1847 indtraf der noget,
som fik ikke ringe Betydning for hendes følgende Liv, og
det var — en Drøm. Hun syntes, at det var Aften og
vilde just gaa hen for at klæde sig om, da Døren gik op,
og en gammel, for tre Aar siden afdød Ven, Erik Reuterborg,
traadte ind. Hun blev forskrækket, men strax efter
glad, thi den Tanke faldt hende ind, at han maaske ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
