- Project Runeberg -  Fredrika Bremer. En nordisk kvindes liv og gerning /
112

(1892) [MARC] Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

havde været rigtig død. «Er det muligt?» udbrød hun.
«Er det ikke ...?» «Reuterborg», svarede han venligt;
«jo, det er mig.» Hun blev nu uhyggelig til Mode, thi
hun kunde tydelig huske, at hun havde set ham i
Ligkisten, og dette maatte altsaa være hans Genganger.
Ængstelig veg hun tilbage og udraabte: «Men, hvor er
det muligt?» Da syntes hun, at han ligesom drog sig
bort fra hende, hans Skikkelse blev taaget og dunkel,
men da hun nødig vilde, at han skulde forlade hende uden
Opklaring, tog hun Mod til sig, talede venligt til ham og
ytrede sin Glæde ved at se ham. Skikkelsen kom nu
nærmere, Ansigtet blev atter tydeligt, og han saa’ meget
venlig ud. «Du bliver vel hos mig i Aften, bedste
Reuterborg?» sagde hun. «Nej», svarede han, «jeg skal hen til
et Sted og læse Aviserne.» Halvt spøgende sagde hun:
«Jo, jo, du læser nok Aviserne hos Gud Fader selv. Det
Sted maa der være noget ved, og dér kan man blive
klog!» Han svarede ikke, men lo blot. «Men», vedblev
Fredrika, «siden du ikke vil blive hos mig, saa sig mig,
Reuterborg, naar kommer jeg til dig i dit Hjem? Hvor
gammel bliver jeg paa Jorden?» Han saa lidt op og
sagde derpaa meget bestemt: «Du bliver 66 Aar og
2 Maaneder gammel.» «Saa gammel?» sagde hun. «Jeg
skal da endnu leve længe paa Jorden, men Guds Villie
ske.» — [1] I det samme vaagnede hun med en levende
Følelse af at have faaet Tiden for sin Død at vide.
Hun troede bestandig siden derpaa som en Aabenbaring
fra Gud.

Fredrika Bremer elskede af Naturen Ensomhed, og vi
have set, at hun ogsaa af den Grund holdt af at bo paa
Landet. Men undertiden kom den Følelse op i hende, at
hun var for ensom, navnlig i Egenskab af Forfatterinde.
Vel stod hun i Venskabsforhold til nogle af de ypperste i
Digtningens Verden, fremfor alle til Geijer, men de fleste
vare langt ældre end hun, og hun havde dem for meget


[1] Skizzer (Efterl. Skr., 2, S. 1).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:35:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/prfbremer/0124.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free