- Project Runeberg -  Fredrika Bremer. En nordisk kvindes liv og gerning /
114

(1892) [MARC] Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

«Ven», og hvori hun priste hans lykkelige Udgang af
denne Verden, højt bekendende Jesu Navn.

I adskillige Aar havde Fr. Bremer jo følt en bestandig
stærkere Higen efter at komme ud i Verden. Baandene,
der knyttede hende til Hjemlandet, bleve færre og færre,
syntes hun. Og bestandig stærkere drog man i hende fra
Udlandet, navnlig fra England og Amerika. Men hidtil
havde hun følt sig bundet til Hjemmet. Da bragte
Slutningen af 1847 en Forandring, idet Svogeren Quiding
blev forflyttet til Stockholm, saa at altsaa Søsteren
Charlotte nu kunde være i Nærheden af den gamle Moder og
Agathe og saaledes træde i Fredrikas Sted. Og hermed
stod det tydeligt for denne, at Stunden nu var kommet
til at drage for Alvor ud i Verden. Forgæves søgte de
andre at skræmme hende fra som enlig Kvinde at rejse
saa langt bort; — England og især Nordamerika var hendes
Maal, og hvad Fredrika vilde, det vilde hun. Agathe især
var utrøstelig og fældede mange Taarer over den
forestaaende Skilsmisse; som en Slags Balsam lovede Fredrika
at skrive alle sine Breve fra Amerika til hende.

Det blev dog ikke før i August 1848, at Fredrika
forlod Hjemmet. Hendes Rejse gik først til Skaane,
hvor hun besøgte sin Ven, Provst Böklin, ham, der i
sin Tid havde været saa meget for hende. Men herfra
drog hun til Danmark i samme Høst. Hun følte en
stærk Længsel efter Broderlandet, der i dette Aar havde
gennemgaaet en saa bevæget Tid. Nu var der Vaabenstilstand,
men Folkebølgerne gik endnu højt i Danmark.
Med Glæde hilste Fr. Bremer Øresundet:

Hurrah, det blåser upp sunnanvind,
krusad är Sundets hvilande spegel.
Hurrah, nu komma med strykande vind
talrika svällande, flygande segel
af alle nationer,
färger, fasoner,
orter och länder,
fiender, fränder.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:35:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/prfbremer/0126.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free