- Project Runeberg -  Fredrika Bremer. En nordisk kvindes liv og gerning /
116

(1892) [MARC] Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Blandt dem, hun helst søgte, maa nævnes H. C. Ørsted
og Martensen. Den elskværdige Ørsted var den eneste,
syntes hun, som kunde forstaa den Længsel, der drev
hende til den nye Verden. Da hun engang spurgte ham:
«Finder De det ogsaa aparte og ufornuftigt, at jeg gerne
vil se Amerika?» svarede han: «Nej! Det derovre er en
stor og mærkværdig Dannelse af den skabende Aand, som
det maa være af højeste Interesse at betragte paa nærmere
Hold.» Hun samtalede med H. C. Ørsted om Naturens
Fænomener, og han viste hende adskillige fysiske
Experimenter, men navnlig optog saadanne Tanker, som Ørsted
har behandlet i sin «Aanden i Naturen», hende i høj
Grad [1]. Hvis han imidlertid svævede for frit om i
Verdensaltet med sine Tanker, for langt bort fra den
bestemte kristelige Forestillingskreds, saa havde Fr. Bremer
en gavnlig Modvægt i Martensen. Til ham kom hun
meget; ingen Uge gik, uden at hun var sammen med ham,
og det var de dybeste religiøse Æmner, som her bleve
drøftede. Fr. Bremer gik stadig med mange Spørgsmaal
i sin Sjæl, Spørgsmaal, der saa ofte havde voldt hende
Pine; Tro og Viden kæmpede tit en haard Dyst med
hinanden i hendes Barm. Hun fandt i Professor
Martensen den, der kunde klare mangen Dunkelhed, mangen
tilsyneladende Modsigelse. Hans Dogmatik, som var under
Arbejde, nød hun godt af, før den udkom. Hun var en
taknemlig Tilhører af Martensens dybsindige Udviklinger,
men ikke en Tilhører, som strax strakte Gevær overfor
den overlegne Aand; hun havde mange Modsigelser at
komme frem med og kunde derved undertiden sætte hans
Taalmodighed paa Prøve. Saaledes vilde hun gerne hævde
Oldtidens ædle Hedninger en Plads indenfor Guds Rige.
En Gang spurgte hun: «Hvem stod Gud nærmest, Sokrates
eller Røveren paa Korset?» Hvortil Martensen svarede:
«Røveren gjorde det i hint Øjeblik, men naar Sokrates
engang har fundet Frelseren, da staar han Gud nærmest.»


[1] Hemmen i Nya verlden, 2, S. 157 (Brev til H. C. Ørsted).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:35:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/prfbremer/0128.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free