- Project Runeberg -  Fredrika Bremer. En nordisk kvindes liv og gerning /
118

(1892) [MARC] Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

lykkedes hende meget godt. Det var jo et saare lykkeligt
Tidspunkt, da hun var her, hvor der var saa meget
tiltrækkende ved vort lille Folk, og kun kom aabenbart
i høj Grad ind i Tryllekredsen. Der var, som hun
rigtig bemærker, Foraar i Folkelivet; de gamle Hylstere
sprængtes, Blomsterne udfoldede sig, Folket følte sig som
en levende Enhed, en Genius svævede hen over det. Skønt
Krigen stod for Døren, og alle ventede, at den snart
maatte bryde løs igen, var der ingen Forknythed at
mærke; Livets Bølger rullede brede og kække, Digterne
og Forfatterne havde aldrig været mere frugtbare. Den
glade Hjælpsomhed tiltalte hende meget, lige fra de højeste
til de laveste Kredse. Juleaften 1848 var hun til Juletræ
i Enkedronningens Asylskole, hvor den sørgeklædte
Karoline Amalia kærlig gik omkring som en Moder blandt
sine Børn. Og hvor stor var ikke Offervilligheden i
Anledning af Krigen hos alle!

Vinteren gik hurtig hen, og med Foraaret tog Krigen
igen fat. Fr. Bremer blev Vidne til Sorgen over Ulykken
ved Eckernførde, men ogsaa til den hurtige Fatning
derefter og de fornyede Anstrengelser. Hun skriver herom:
«Efterretningen kom Paaskeaften. Hvor det myldrede
denne Aften paa Københavns Gader, især i Omegnen af
Posthuset! Der var en almindelig Forfærdelse og Sorg.
Ubekendte, høje og lave, fattige og rige talede med
hverandre, meddelte hverandre, hvad de hørte, græd tilsammen.
Paaskedag strømmede Folk til Kirkerne; Præsterne talede
fra Prædikestolene om den indtrufne Ulykke, klagede,
trøstede, opmuntrede ... Den næste Dag var der stille i
det ellers saa glade København. Theatrene vare lukkede,
man horte kun Suk, kun Tale om Familiers Sorg, om
bristende Hjerter — Hustruers og Brudes ... Tredie
Dagen rejste Livet sig paany, som med ny Kraft.
Frivillige Matroser kom syngende, kom i hundredvis at
tilbyde sig i deres Sted, som faldt eller kom i Fjendens
Vold ved Eckernførde; rige Pengebidrag indkom fra alle
Sider til nye Krigsrustninger, til de saarede og efterlevende.»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:35:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/prfbremer/0130.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free