- Project Runeberg -  Fredrika Bremer. En nordisk kvindes liv og gerning /
126

(1892) [MARC] Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til Pantheismens og udvikle Pligt-, Samfunds- og
Udødelighedslæren.

I Selskab med Springs, Channing og Professor
Bergfalk gjorde Fr. Bremer i November en Rejse til
New-Jersey for at besøge den derværende saakaldte
Phalanxtera. Det var et Samfund paa omtrent 70
Medlemmer, der levede i Fællesskab. Hver Familie havde
bidraget til det hele med en Kapital, og Samfundet ejede
et større Jordareal. Her var Agerdyrkning, Møller,
Frugthaver; hver Familie havde sine egne Værelser, men der
var fælles Selskabs- og Arbejdsværelser. Ingen optoges
uden efter ét Aars Prøvetid. Der var en bestemt Arbejdstid
paa 10 Timer daglig. Formandens Frue præsenterede
sig i kort Kjole med lange Buxer. Fr. Bremer bragte lidt
Liv i Samfundet under sin Nærværelse; hun spillede og
sang for dem og fortalte dem Sagn, som de lyttede til
med megen Interesse. Men forøvrigt følte hun sig aldeles
ikke tiltalt af det hele. Grundvolden var ikke Kristendom,
men kun Moral, og hun lod dem vide, at hun
ansaa’ den Grundvold for altfor løs. «Hellere vil jeg leve
i en Hytte paa Sveriges mest nøgne Graastensbjerg, ene
med mig selv, af Vand og Brød og Kartofler», skriver
hun, «end i en Phalanxtera paa den fedeste Jordbund.»

I New York randt Tiden meget hurtigt for Fr. Bremer.
Hun var stadig bedt ud i Selskaber, men ikke altid
til ublandet Glæde, thi der var ofte kedeligt og dødt.
Middagene stod i den grelleste Modsætning til de muntre
københavnske; man spiste og spiste og tav. «Disse
Gæstebud», skriver hun, «høre bestemt til det Helvede,
som Heiberg taler om i «en Sjæl efter Døden».» Mange
karakteristiske Skikkelser traf hun i Selskaberne, om de
end just ikke vare morsomme, og mange løb hende paa
Døren. En Dag fik hun Besøg af to Damer; den ene
var en kvindelig Læge fra Boston, som med umaadelig
Tungefærdighed foreholdt hende, at hun endelig maatte
komme til denne By og aftvang hende Løfte om at besøge
sig der; den anden var en kvindelig Frenolog, meget tavs,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 17:51:37 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/prfbremer/0138.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free