- Project Runeberg -  Fredrika Bremer. En nordisk kvindes liv og gerning /
127

(1892) [MARC] Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

men Fr. Bremer havde hende mistænkt for, at hun vilde
have fat i hendes Hoved. Derimod syntes hun godt om
Miss Anna Lynch, en literær Personlighed, som havde
arbejdet sig frem til en anset Stilling og udgjorde et
Slags Midtpunkt i den belletristiske Selskabsverden. Hos
hende var hun Gæst nogle Dage, og hun gjorde en Fest
for hende.

I Slutningen af November forlod Fr. Bremer New York,
og hun forlod den med Følelsen af, at en Mængde
ubesvarede Breve og Indbydelser, ubesøgte Skoler og
Institutter «kom hoppende efter hende». Sammen med Springs
gik Rejsen Nord paa mod Boston. Undervejs traf hun i
et Selskab sammen med Elihu Burrit, den bekendte
Smed og Sproggransker og Fredsapostel, som netop kom
fra en Fredskongres [1]. Det var en stor og sværlemmet
Mand med en ualmindelig høj Pande, store, smukke
Øjne og et mildt, menneskekærligt Udtryk i det kønne
Ansigt. Han saa’ virkelig ud som en Fredsapostel.
Fr. Bremer skriver herom: «Jeg erklærede mig for en
Ven af Krig, af en god, retmæssig Krig, i al Fald saa
længe Freden ikke fører et stort og godt Liv her paa
Jorden. Men hvorledes gaar det endnu i Jordens Lande
under en lang Fred? Stikke ikke smaa Dværge i tusindvis
deres Hoveder frem og fægte med Knappenaale eller
Pennespidser, stikkende og prikkende til højre og venstre,
fremkaldende Smaalighed, Selviskhed, Bitterhed, Forargelser
og usle Glæder og Skvalder og Fortræd i hver en
Vraa? Bliver ikke Samfundet splittet i tusinde smaa
Tvistigheder og Kævl? — Da kommer en alvorlig, ærlig
Krig ligesom Jætten, der kryster Dværgene. Menneskene
glemme deres Smaakævl for den fælles store Interesse. I
denne blive de atter Brødre. Og efter Jætterne komme


[1] Burrit havde opgivet Smedeprofessionen og drog nu om for at
prædike «den almindelige Verdensfred». 1846 havde han været
i England og vandt mange Tilhængere dér; ligeledes mødte
han ved Fredskongresser i Bryssel, Paris og Frankfurt. Hans
Traktater «Olive leaves» bleve vidt udbredte. † 1879.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 17:51:37 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/prfbremer/0139.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free