- Project Runeberg -  Fredrika Bremer. En nordisk kvindes liv og gerning /
129

(1892) [MARC] Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gammel Mand ved Navn Osgood med et barsk Ansigt,
men milde Øjne. Fr. Bremer, som var meget nervøs,
greb hans Hænder og sagde: «Hjælp mig!» Med dyb
Stemme svarede han: «Miss Bremer! Ingen kan have
læst Deres «Grannar» og vil ikke ønske at hjælpe Dem,
og jeg haaber at kunne hjælpe Dem.» Hun græd
ved disse Ord og kyssede hans knoklede Haand. Med
et lille Pulver gik hun til sit Hjem, sov godt efter
det og var allerede næste Dag som fornyet, som løftet
paa Aandevinger, og hele Verden syntes hende skøn.
Lægen saa’ i lang Tid daglig til hende, og hun følte
sig styrket, om end det var langt fra, at hun blev rask.
Hun maatte være meget forsigtig, at hun ikke skulde
blive nødt til over Hals og Hoved at skynde sig hjem til
Europa, som hun i nogen Tid frygtede for.

Der var ikke saa lidt her i Puritanismens gamle
Hjem, som tiltalte Fr. Bremer. Gennem alle de mange
forskellige kirkelige Partier her forekom det hende, at
Grundtonen var denne: «Lev, som du lærer; lad din
Vandel vidne om din kirkelige Bekendelse.» Denne Alvor
over Livet gjorde, at, hun kunde finde sig til Rette med
Samfund, der ellers stode fjernt fra hendes Tro, saaledes
med Unitarierne, af hvilke der er mange i Boston. Hos
de orthodoxe savnede hun det forklarende, redegørende,
saaledes som hun havde fundet det hos Martensen. Men
hun lagde sig overhovedet i Amerika efter at være saa
bredkirkelig, saa frit rummende som muligt, i den
Overbevisning, at naar nogen kun har de væsenlige
Grundsandheder og lever derefter, maa man bære over med de
forskellige Anskuelser i mange Dele. — Kvindens Stilling
fandt hun langt bedre end i Europa, og det var almindeligt,
at man indrømmede, at Kvinden kan udvikles og
dygtiggøres ligesaa fuldt som Manden. Opdragelsesanstalterne
for Kvinder vare langt bedre end de europæiske;
og at anvende Kvinder til Undervisning, var man kommet
meget ind paa, medens det i den gamle Verden endnu
var i sin Barndom. Mændenes Forhold overfor det svage

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 17:51:37 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/prfbremer/0141.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free