- Project Runeberg -  Fredrika Bremer. En nordisk kvindes liv og gerning /
131

(1892) [MARC] Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

blive virkelig syg, men hans Pulvere kunde dog ikke holde
Nerverne rigtig oppe. Og Luften var hende for tynd og
tør. Hun holdt meget af at tage sin Motion, naar det
skarpe Vintervejr tillod det, paa Boston common, en stor
grøn Plads foran Statshuset med en Dam i Midten og
smukke Gader med høje Træer paa de tre Sider, Havbugten
paa den fjerde. Undertiden kom hun udenfor
Byen. Saaledes var hun en Dag ude paa «the Neck», en
Landtunge, for at se paa Slædekørselen. Her var
kæmpestore Slæder, som rummede 50—100 Personer, med 4
Heste for. I én Slæde saa hun et halvt Hundrede unge
Damer, alle med hvide eller rosenrøde Silkehatte og
flagrende Baand, saa det hele mindede om en uhyre
Blomsterkurv. Men ligesom Amerikanerne i det hele manglede
røde Kinder og Trivelighed, og saa’ torre og magre ud,
saaledes kunde den friske Vinterluft heller ikke give
Fr. Bremer det forrige Velvære tilbage. Glad var hun
derfor ved at komme bort fra Bostons Klima, da hun den
sidste Februar rullede Syd paa til New York.

Henimod en Maaned tilbragte Fr. Bremer nu atter
hos sine Venner Markus og Rebekka Spring, hvor hun
følte sig bedre. Et nyt Bekendtskab interesserede hende
meget; det var med den siden saa berømte Præst Henry
Beecher
, som dengang var en ganske ung Mand. Hun
hørte ham prædike og blev aldeles henrevet af ham. Trods
sin Ungdom syntes han at have en stor Erfaring og
Kendskab til Menneskehjertet og var saa fri for Sektvæsen.
Hans Tale var snart humoristisk, saa Folk kom til at le,
snart smeltende, saa de fældede Taarer. Da han indledte
Nadveren med en lille Tale, var han selv meget bevæget
og græd. Fr. Bremer deltog i den, men syntes dog ikke
om den Maade, hvorpaa den gik for sig. Alle tilstedeværende
indbødes til den, lige meget af hvad Sekt de
vare; Brød og Vin blev baaret omkring til Stolene og gik
fra Haand til Haand. Sangen udførtes af et indøvet Kor,
Melodierne vare smukkere og livligere end de gængse
svenske, men Folk (man kunde ikke bruge Ordet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 17:51:37 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/prfbremer/0143.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free