- Project Runeberg -  Fredrika Bremer. En nordisk kvindes liv og gerning /
134

(1892) [MARC] Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

paa sine Udflugter Negere, der ikke havde det godt. Alt
beroede paa, hvad Slags Mand deres Ejer var.

En Dag, da Fr. Bremer gik forbi nogle Negerhuse,
hørte hun fra et af dem højrøstet Tale. Hun gik da
ind og fandt, at der holdtes en gudelig Forsamling af
lutter Negere. En af dem var Taler, og med voldsomme
Gebærder, med Slag i Bordet prædikede han for de andre
om Kærlighed. «Lad os gøre, som Kristus har budt os,
lad os elske hverandre. Saa vil han komme til os, til
vort Sygeleje, til vort Dødsleje, og vi skal komme til
ham og sidde hos ham i Herlighed.» Manden var synlig
grebet, og de andre ligesaa; det hele gjorde ved sin
Oprigtighed et godt Indtryk. Den methodistiske Paavirkning
var kendelig paa denne Egn; da deres Præster ivrede mod
Dans, faldt denne mere og mere bort, hvorimod
Prædikemøder traadte i Stedet. I den Anledning udbryder
Fr. Bremer: «Hvor uforstandig synes mig ikke denne
Præsternes Fremfærd! Ere ikke alle Guds Gaver gode og
kunne anvendes til hans Ære! Og dette af Naturen glade
og barnlige Folk, — hvorfor skulde det ikke have Lov
til at dyrke Gud i Glæde?»

Saaledes levede hun en interessant Tid hos de
gode, gamle Poinsetts. Hendes Hoved kunde ikke taale
at anstrenges med Læsning, og derfor tilbragte hun
næsten hele Dagen i den skønne Natur med dens dejlige
Blomster, dens prægtige Sommerfugle og Kolibrier.

Efter at være vendt tilbage til Fru Howland i Charleston
gjorde Fr. Bremer nogen Tid efter i Selskab med
hende og en ung Herre en Rejse til et saakaldt
«Camp-meeting», der holdtes 18 engelske Mil fra Charleston.
Inde i en tæt Fyrreskov var en stor, aaben Plads, og
midt paa denne var et meget stort Tag paa Pæle,
under hvilket der paa Bænke var Plads til 4—5000
Mennesker. Midt i dette «Tabernakel» igen var et højt
firkantet Stillads og ovenpaa det en Prædikestol, der kunde
rumme adskillige Talere. Uden om «Tabernaklet» var der
Boder og Telte af alle mulige Farver. En uhyre Mængde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 17:51:37 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/prfbremer/0146.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free