- Project Runeberg -  Fredrika Bremer. En nordisk kvindes liv og gerning /
136

(1892) [MARC] Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Himlen var klar, Maanen skinnede. Baalene brændte lavt.
Endnu lød der Sang, men svagere. De besøgte nogle af
Teltene og saa’ der forskellige Optrin, her en heftig Beder,
der med stærke Gebærder paakaldte Himlen, hist sorte
Kvinder, der dansede en hellig Dans; et andet Sted blev
en aandelig Kánon sungen, og atter et andet Sted sad
man om Ilden og snakkede muntert med hinanden. Der
var over de sorte noget varmt og godt, som Fr. Bremer
syntes om. Efter at have hvilet Resten af Natten saa
godt som det efter Omstændighederne var muligt, gik
hun igen ud Kl. 7 om Morgenen. Prædikemødet var
igen begyndt, men alt var mattere. Methodistpræsterne
prædikede nu Moral, men der var noget koldt over det,
og det slog slet ikke an. Men paa én Gang traadte en
ældre Mand frem med et friskt og fornøjeligt Udseende;
det var en Fremmed, en tilfældig tilstedeværende. Han
forstod at tale til Hjertet. Han sagde, at hvor der er et
Testament efter en Fader, ere Børnene spændte paa, hvor
meget de skulle faa, eller om de skulle forbigaas. Men
nu den store Fader i Himlen — han har gjort et Testament
for sine Børn. Og naar vi aabne det og læse deri,
hvad se vi saa? Saa se vi, at der er noget til dig, John,
og til dig, Mary, og til dig, Ben, og til dig, Betsy, ja
til jer alle, og alle faa lige meget og lige stort, thi han
har elsket os alle. Skulde vi ikke elske en saadan Fader?»
«Yes, yes! Oh yes! Glory! Amen!» lød det med
straalende Øjne fra de sortes Skare. De vare heftig grebne
og mente det saa godt. — Kl. 11 blev den egentlige
Prædiken holdt af en Jurist fra en af de nærliggende
Byer, en høj, mager Herre med skarpe Træk. Han
prædikede om Dommedag og beskrev dens Grueligheder,
skildrede disse i Enkeltheder: den frygtelige Torden, de
gaffeldannede Ildsluer, den forfærdelige Sammenstyrtning af
alting. Men dette Foredrag gjorde slet ikke den Virkning,
det var lagt an paa, og Manden selv saa’ ud, som
om han stod udenfor det hele. Om Eftermiddagen vendte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 17:51:37 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/prfbremer/0148.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free