- Project Runeberg -  Fredrika Bremer. En nordisk kvindes liv og gerning /
137

(1892) [MARC] Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

vore Rejsende i et Jernbanetog, som forte flere Tusinde
med sig, tilbage til Charleston.

Naar vi have refereret dette Camp-meeting saa
udførligt, er det fordi det har sin særegne Interesse at se
en Bevægelse for 40 Aar siden, som mere og mere er
naa’t over til os, om end efter Omstændighederne paa en
mere afdæmpet Maade. Fr. Bremer forholdt sig som en i
det hele velvillig Tilhører, idet hun navnlig satte sig ind
i Negrenes Følelsesliv, for hvem sligt nok kunde være
passende, i al Fald saa længe det hjertelige var med.
Men hvad der kan have Betydning for Folk paa et vist
primitivt Standpunkt, hører derfor ikke hjemme for alle
og enhver.

Strax efter dette Mode forlod Fr. Bremer Charleston,
sejlede op ad Savannahfloden til Byen, hvoraf den har
Navn, og drog derfra en lang, trættende Dagsrejse i
stærk Hede gennem vilde Skovegne til den lille By Macon.
Hun tog ind paa et Hotel, gjorde Toilette, tog en hvid,
let Dragt paa og lagde sig ved et Vindue, der vendte ud
til Stadens Torv. Ikke et Menneske kendte hende her
paa Stedet, og det fornøjede hende meget. Karolinas og
Georgias unge Milits drog med Militærmusik gennem
Gaderne. Staden ligger overordentlig smukt, ligefrem
romantisk.

Næste Morgen var hun som sædvanlig tidlig oppe og
spadserede alene udenfor Byen ad Landevejen. Der var
tæt Urskov paa begge Sider. Hun var vel til Mode. «Jeg
gik alene», skriver hun, «alt var tyst og stille, men mit
Hjerte sang. Hvad jeg i hele min Ungdom havde ønsket
og længtes efter, hvad jeg havde troet mig mere end
nogen anden stænget ude fra: et levende Kendskab til
Livets mangfoldige Skikkelser, det var nu blevet mig til
Del, ja blevet det i en ualmindelig Grad. Vandrede jeg
nu ikke fri — fri som faa — i den frie, store, nye Verden,
fri til at kunne se og lære at kende alt, hvad jeg
vilde? Var jeg ikke let og ledig som en Fugl? Min
Sjæl havde Vinger, og hele Verden var min! Just det,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 17:51:37 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/prfbremer/0149.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free