- Project Runeberg -  Fredrika Bremer. En nordisk kvindes liv og gerning /
139

(1892) [MARC] Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


En hel anden aandelig Luft slog hende i Mode i
Philadelphia, Frihedens Vugge, og Fr. Bremer følte, at
hun dog var bedst hjemme i den. Her var jo Kvækernes
rette Hjem, og hun gjorde Bekendtskab med
mange af dem. Hun syntes ikke om deres religiøse
Anskuelser, men siger herom: «Kvækerne have glemt det
gamle Sagn, at i ethvert Menneskehjerte findes en Draabe
sort Blod. Og for at gøre den ren hjælper ikke Lys eller
Formaning, men en anden Draabe Blod af guddommelig
Kraft. Fordi de have nok i deres eget Lys, gøre de for
lidt ud af Bøn, Nadver m. m. De se med Mistænksomhed
paa al fri Kunst, paa Skønhed og Glæde.» Men hun
priser deres Retskaffenhed og Menneskekærlighed, synes
ogsaa om deres «Du» til alle, og hun peger hen paa, at
Kvækerne i Praxis have vist, hvor liden Fare der er ved
at stille begge Køn lige. Deres Forsamlinger syntes hun
ikke om. Hun overværede en, hvor et Par hundrede af
begge Køn sad dødstille en hel Time, Aanden rørte ingen,
ingen rejste sig for at tale, og det hele endte med, at to
af de Ældste gav hinanden Haanden, hvorpaa alle stille
gik deres Vej. Det var kedeligt og kun kedeligt. En
anden Gang var der to, som talte, men «Aanden fra
Himlen var der ikke; der var Lys, men kun et koldt
Vinterlys».

Fr. Bremer var i den Sal, hvor den nordamerikanske
Uafhængigheds-Erklæring blev underskreven 1776, og hun
læste der selve denne Erklæring. Da nogle dengang
trykkede sig ved at underskrive den, raabte en Stemme:
«Lad os alle hænge sammen!» «Ja», svarede Franklin
rolig, «for ellers ville vi alle komme til at hænge hver for
sig.» Og saa underskrev man rask.

Fr. Bremer boede i Philadelphia hos en Professor
Hart, en Mand, hun fik megen Fortrolighed til, og som
hun snart paa et andet Sted kom til at leve en Tid
sammen med. Medens hun var her, fik hun af den danske
Chargé d’affaires Underretning om, at Øhlenschlæger
var død i den foregaaende Januar. Hun blev meget

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 17:51:37 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/prfbremer/0151.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free