- Project Runeberg -  Fredrika Bremer. En nordisk kvindes liv og gerning /
147

(1892) [MARC] Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

disse Folk i Bjælkehuse, men der var ialt kun en halv
Snes Familier, og de havde det smaat. Deres Glæde ved
at faa Besøg af den berømte Landsmandinde var rørende;
de vidste ikke, hvad godt de vilde gøre hende. Til
Middag dækkede de for hende i et af Husene et Slags
Festmaaltid, og hvor frydede det ikke hendes Hjerte saa
fjernt i det fremmede Land at være sammen med lutter
Svenskere, at høre Modersmaalet fra alles Læber. Men
paa den anden Side gjorde det hende ondt at erfare deres
store Besværligheder, deres fattige og afsondrede Liv.
Hun gjorde alt for at fornøje dem den Dag, hun var der.
Fra alle Stederne vare de samlede om Fr. Bremer om
Aftenen; hun læste højt for dem »Grantræet» af Andersen,
hun talte opmuntrende til dem. Hun fik gamle svenske
Lege i Gang, fædrelandske Sange bleve afsungne, og trods
sine halv hundrede Aar dansede Fr. Bremer baade
«Polskan» og andre Danse med dem, ja hun fik de ellers
tunge Folk saaledes elektriserede, at de tilsidst dansede
rundt udenom Huset. Senere vandrede de alle i den
stjerneklare Aften langs Søens Bred og sang Tegnérs
Stjernesang og tilsidst efter Fr. Bremers Opfordring den
gamle Aftensang: «Nu hvilar hela jorden.» Om Natten
maatte den fine Dame tage til Takke med at ligge i Seng
sammen med en Enke Petterson, noget aldeles uvant for
hende, men hun kunde rigtignok heller ikke uden et kort
Øjeblik falde i Blund. Ved Afskeden næste Dag vidste
de taknemlige Mennesker ikke, hvorledes de skulde udtrykke
deres Glæde over hendes oplivende Besøg i deres Ensomhed.
Madam Petterson vilde absolut forære hende sin eneste
Guldring, hvilket Fr. Bremer havde sin Nød med at
afværge. Med Glæde i Sindet drog hun bort. «Et nyt
Skandinavien», skriver hun, «vil en Dag blomstre i
Missisippidalene, i den store Folkesamling, med Mænd og Kvinder,
med Lege, Sang og Dans, med Dage saa glade og skyldfrie
som denne Dag blandt Svenskerne ved Pine Lake.»

Fra Milwaukee gik Rejsen videre Vester paa i en
Slags Diligence. Hun havde ingen Bekendt med sig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 17:51:37 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/prfbremer/0159.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free