Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vognen var fuld af «Herrer», som hun klemtes imellem,
og hun maatte støtte sig paa sin Paraply for ikke at
styrte ned af Sædet, da Vognen skumpledes paa det
ubarmhjertigste. Aldrig havde hun kørt paa en saa
skrækkelig Vej eller rettere Ikke-Vej, thi den var omtrent
i Naturtilstand. Snart plumpede de ned i dybe Vandhuller,
snart vare de oppe paa Brinker, til andre Tider
kørte de lange Strækninger gennem Vand. Man trøstede
Fr. Bremer med, at det var ikke «very often», at Vognen
væltede. Endelig naaede de Byen Watertown, hvor hun
overnattede. Men da man her erfarede hendes Navn, vilde
Værten ikke tage imod Betaling, ligesom Postvæsenet ogsaa
gav hende fri Befordring. Videre ankommen med Diligence
til Madison gjorde hun herfra Udflugt til en norsk
Koloni Koskonong, en Tur paa 24 engelske Mil, ledsaget
af en Fru Collin. Den gik gennem helt uopdyrkede Egne,
eier ganske nylig havde været i Indianernes Besiddelse.
I Kolonien besøgte hun den norske Præst Preuss, som
hun ikke traf hjemme, men hans unge 19aarige Hustru,
Barnebarn af Biskop Nordahl Brun, nylig kommen fra
Norge, blev meget glad ved Fr. Bremers Ankomst. Den
unge Kone følte sig ilde til Mode og ensom i denne Egn,
hvad man ikke kan undre sig over. Efter en Nat, der
blev urolig ved et voldsomt Tordenvejr, vandrede Fr. Bremer
om Morgenen ud for at se sig om i Kolonien og gik ind
til mange Familier, som hun talede Norsk med. Her var
henved 700 Mennesker, altsaa var det en langt større
Koloni end den svenske ved Pine Lake, og det gik dem
ogsaa bedre, men der var ikke hyggeligt inden Døre hos
dem, da alt gik ud paa Arbejdet i Marken.
Fra Madison kørte Fr. Bremer til «Blue Mound», et
lille ensomt liggende Bjælkehus, der baade var Posthus
og Gæstgiversted. Det laa i en stor Højde med en
umaadelig Udsigt, fjernt fra alle Beboelser. Da der var
hyggeligt, om end ganske tarveligt, i Huset, slog Fr. Bremer
sig til Ro her et Par Dage og nød med fornøjet Sind,
hvad det formaaede: Kartofler, Mælk, Smør og Brød,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
