- Project Runeberg -  Fredrika Bremer. En nordisk kvindes liv og gerning /
149

(1892) [MARC] Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sammen med Karle og Piger og Tusinder af Fluer. Hun
fandt, at disse Maaltider vare mange Gange bedre end de
fashionable Middage i New York og Boston. Den første
Dag vandrede hun ganske ene langt ud i den uhyre Præri
og nød Ensomheden i Ro. «Hvor stort er ikke Indtrykket
af disse uendelige Strækninger med deres Ensomhed og
Tavshed!» udbryder hun. «I Sandhed, de lade Sjælen
udvide sig og voxe og aande med dybere Drag! — Det
store Vesten! Ja vel! Men hvilken Ensomhed! Jeg saa’
ingen Boliger, ingen Mennesker, intet Dyr, intet uden
Himlen og den blomstersmykkede Jord. Dagen var skøn
og varm.» Man forstaar, at det stemte godt med
hendes Sind.

Fra dette Sted blev Fr. Bremers Rejse besværligere
end nogensinde. Hendes Maal var Galena, der ligger ved
en lille Biflod til Missisippi, men for at naa den maatte
hun tilbagelægge lange Afstande med «Diligencer». Da
hun efter den første Dags Rejse træt og ødelagt endelig
naaede en lille By med et Slags Hotel, vilde hun overnatte
her. Men til hendes store Forbavselse nægtede Værten
rent ud at modtage hende. Der holdtes et efter hans
Mening meget vigtigt Møde i Byen, og alt var optaget
af Herrer fra Egnen. Alle hendes Forestillinger nyttede
intet, og saa træt som hun var maatte hun ind igen i
den uhyggelige Kasse, som kaldtes Diligence. Det blev
saaledes en Nattur. Inden hun steg ind, raabte hun op
til Kusken, om han ikke vilde passe paa, at de ikke
væltede; han svarede, at han skulde gøre sit Bedste, men
kunde intet love. Hendes Selskab var 3—4 unge og
meget raa «Herrer». De sang Negerviser, holdt Grin,
men forulempede dog ikke ligefrem Fr. Bremer, der
trykkede sig op i sit Hjørne. Tilsidst bleve de trætte og faldt
i Søvn. Rejsen gik dog nogenlunde; kun én Gang var
det galt fat med Vognen, og da maatte Herrerne ud for
at rydde Vejen. Glad var Fr. Bremer, da hun endelig
naaede Galena, men her maatte hun ogsaa lægge sig
til Sengs i to Dage ovenpaa Besværlighederne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 17:51:37 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/prfbremer/0161.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free