- Project Runeberg -  Fredrika Bremer. En nordisk kvindes liv og gerning /
156

(1892) [MARC] Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

var saa optaget, at de kun kunde faa Værelser paa 4de Sal.
Fr. Bremer var ikke hyggelig til Mode ved at bo saa højt,
da hele Hotellet var af Træ, og Faren ved en Ildebrand
forfærdelig. Et Par Dage efter flyttede hun efter
Indbydelse hen til en vakker Familie i Byen, hvor hun boede
godt. Kort efter kom det Budskab: «Charles-Hotellet
brænder!» Og det var virkelig Tilfældet. Ilden var
opkommet i Fru le Verts Værelse, men hun var ikke hjemme,
og til alt Held var det midt om Dagen. Paa 3—4 Timer
laa hele Hotellet i Aske, og mange Rejsende mistede deres
Sager. Fr. Bremer var saaledes ved en god Styrelse sluppet
for Forskrækkelsen og for at miste sin Bagage. Hun
takkede Gud for hans Beskærmelse, og end mere Grund
følte hun til Tak, da hun ved samme Tid erfarede, at ikke
mindre end 5 Dampskibe for nylig vare sprungne i
Luften med Passagerer paa den samme Missisippi-Route,
som hun for kort Tid siden havde tilbagelagt.

Hun besøgte under sit Ophold i New Orleans baade
Skoler og Kirker og fortæller, hvorledes hun i en af disse
sidste overværede en Negergudstjeneste, et methodistisk
saakaldt Class-meeting. Her var der Negerpræster og
Exhortors, som tilraabte deres Tilhørere korte Ord,
saasom: «Hold fast ved Kristus! Han er Herren! Han vil
hjælpe! Tro paa ham, min Søster og Broder! Paakald
ham!» Og fra Tilhørerne lød der lignende Udraab som
Svar, saasom: «Ja kom, Herre Jesus!» eller ligefrem
hysteriske Udbrud. Rundt om i Kirken saa’ man Folk hoppe
op og fægte med Armene i Luften. Naar en Exhortor
havde prædiket for en enkelt — hvilket idelig skete, thi
der var adskillige Exhortors — kunde denne Tilhører
strax efter rejse sig og prædike for ham til Gengæld! En
ung Pige rullede i Krampetrækninger om paa Gulvet, men
snart efter saa’ man hende staa op og raabe Halleluja!
Hele Kirken var saaledes fuld af Skrig og Larm. Den
samme Pige faldt siden igen om og var aldeles borte og
bevidstløs. Hun blev taget op og lagt paa en Bænk.
«Hvad er der i Vejen med hende?» spurgte en Dame, der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 17:51:37 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/prfbremer/0168.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free