- Project Runeberg -  Fredrika Bremer. En nordisk kvindes liv og gerning /
160

(1892) [MARC] Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ubehageligt Kryb. Herfra besøgte hun flere Plantager,
saaledes en Sukkerplantage, 15 Mil fra Matanzas, hvor hun
blev en Ugestid. Her saa’ hun for første Gang rigtig,
hvor haardt Slaverne bleve behandlede. Opsynsmanden
svingede stadig sin Pisk og lod den falde paa deres Ryg
under Udraabet; Arrea (skynd dig)! Alligevel saa’
Slaverne, mærkeligt nok, ret muntre ud. Fr. Bremer
spadserede idelig omkring i den skønne Egn, men havde
til Beskyttelse tre tamme Blodhunde med sig, som trolig
fulgte hende overalt, og det kunde nok behøves, da
Stedet var usikkert paa Grund af bortrømte Negerslaver, der
vare meget farlige. Paa Plantagen St. Amelia, der
tilhørte en Fru de Coninck, og hvor Fr. Bremer ogsaa
opholdt sig en Tid, vare Slaveforholdene endnu værre end
paa den forrige. Med stor Haardhed bleve de ulykkelige
Mennesker, hvoraf en Del lige var kommen fra Afrika,
drevne til Arbejdet, og Hviletiden var urimelig kort,
navnlig paa den Tid, da der var Travlhed med Sukkerrørene.
Selvmord forefaldt ofte iblandt dem, ja for ikke
længe siden havde paa én Gang elleve hængt sig i et
Træ. De havde den Tro, at naar de døde, vilde de
opvaagne i deres Hjem i Afrika. Her saa’ Slaverne mørke
og alvorlige ud, men det var da intet Under. Selv om
Helligdagene gik Arbejdet for sig paa sædvanlig Maade,
og Piskeslagene lød. De mange Negere paa denne store
Plantage boede i en Bygning, der lignede en bred Mur
med smaa Rum i og laa uden om Hovedbygningen. Her
levede Mænd og Kvinder ligesom Dyr i Fællesskab, og
det var undtagelsesvis, at der var nogle Par, som stadig
holdt sig sammen. I religiøs Henseende blev der aldeles intet
gjort for dem; de vare Hedninger og kendte ikke andet.
Naturligvis maatte der et strængt Opsyn til, for at disse
ulykkelige, mishandlede Mennesker ikke skulde gøre Oprør.
Det maa have været underligt for Fr. Bremer at bo hos
en Familie, der behandlede sine Slaver paa den Maade.

Saaledes besøgte Fr. Bremer forskellige Plantager og
fik et kun altfor levende Indtryk af Slaveriets Elendighed.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 17:51:37 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/prfbremer/0172.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free