- Project Runeberg -  Fredrika Bremer. En nordisk kvindes liv og gerning /
166

(1892) [MARC] Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

var utilgængelig for noget højere. I et andet Fængsel
saa’ hun i ét Rum nogle kønne, lyse Mulatinder, som
vare til Købs for en vis Slags Lysthavende, og i et andet
Rum var der Torturkammer, idet Slaver her bleve piskede,
fastbundne ved Jernringe til Gulvet. Og hermed tog hun
Afsked med Sydstaterne, som hun ikke mere kom til,
men denne Afslutning var betegnende.

Fra Richmond sejlede Fr. Bremer til Baltimore,
hvorfra hun med Jernbane tog til Harpers Ferry, et
bekendt, meget smukt beliggende Sted med en Geværfabrik
og en Mængde Arbejderboliger. Her er skønne Bjerge,
og den lille, vævre Shenandoah-Flod, der minder om et
overgivent Pigebarn, falder her ud i den større,
alvorlige Potomac [1]. I tre Dage levede Fr. Bremer her, ukendt
og i Stilhed, for at hvile ud og samle sig. Da hun en
Aften kom vandrende ene paa en Bjergsti, stødte hun
paa en Mand, en Irlænder, og rettede nogle Ord til ham
om hans Arbejde. Den venlige Tiltale bevirkede, at
Manden gav sig til at følge med hende, og Samtalen spandt
sig videre ud. Inden Fr. Bremer vidste af det, friede
Irlænderen til hende, og Situationen, enlig som hun var
ved Aftentid, begyndte at blive uhyggelig. Men
Aandsnærværelsen svigtede hende ikke, og hun svarede uforsagt,
at hun var gammel og vilde naturligvis blive ved at være
ugift alle sine Dage. Manden mente, at hun saa’ godt
ud og kunde meget vel gøre en Halvdel lykkelig, samt
at hun maatte trænge til en Ven. Da sagde hun meget
alvorligt, at hun havde ogsaa en Ven, én alene, og han
svigtede hende aldrig, men han boede dér oven over
Skyerne. »Ja, naar De har ham», svarede Irlænderen
noget lavmælet, «behøver De ikke at være bange for
noget.» «Jeg er heller ikke bange, Jim, men gaa nu
fremad — ahead — for Stien er for smal for to.» Og


[1] Denne smukke Egn var en Hovedskueplads for Krigen 1861—65.
Shenandoa-Dalen blev saa ødelagt, at man sagde: «Hvis en
Krage vilde flyve igennem den, maatte den selv bære sin Føde
med sig.»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 17:51:37 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/prfbremer/0178.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free