- Project Runeberg -  Fredrika Bremer. En nordisk kvindes liv og gerning /
168

(1892) [MARC] Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

faar aldrig Emersons Lige at se.» I Boston var hun
denne Gang ligesom den første Gang, hun var der, i
stadig Uro fra om Morgenen Kl. 7 til om Aftenen Kl. 11—12
med Visiter og Besøg, men hun var nu langt stærkere og
kunde nok holde det ud.

Fra Boston gjorde Fr. Bremer en Udflugt til de nordligste
Egne af Ny-England. I New Hampshire besøgte
hun Shakerkolonien ved Canterbury. Her overværede
hun Undervisningen i Børneskolen, som indlededes med
en Slags Dans, hvorved de under en rørende smuk Sang
tilsidst alle dannede en sammenhæftet Krans, faldt paa
Knæ og derefter kyssede hinanden. Disse Børn bleve
meget godt underviste i almindelige Skolekundskaber.
Tillige saa’ Fr. Bremer Koloniens øvrige Virksomhed, et
fortrinligt Uldvæveri, et stort Mejeri, en Sysal og endelig
Fælleskøkkenet; overalt saa’ man glade og tilfredse
Ansigter. En middelaldrende Shakerkvinde kom hen til
Fr. Bremer og sagde i en noget heftig Tone: «Shakerne
ere de bedste og gudfrygtigste Mennesker i hele Verden.»
«O Søster, sig ikke saa», svarede Fr. Bremer, «thi det er
hovmodig Tale, og Hovmod er ikke god eller gudfrygtig.»
Hun saa’ noget fornærmet ud, men da flere af de andre
nikkede bifaldende til Fr. Bremer, trak hun sig tilbage.
De andre udtalte nu deres Tilfredshed over Fr. Bremers
Ytring og bekræftede, at de netop mest vare fristede til
aandeligt Hovmod. Ved Fr. Bremers Bortrejse viste de
paa en rørende Maade, hvor glade de vare over hendes
Besøg. De vilde intet have for Opholdet, men overøste
hende med Gaver, og hun blev ledsaget til Stationen af
fire Søstre, som undervejs sang smukke Sange. De efterlod
et smukt Indtryk, bedre end de i New Libanon.

Herfra drog nu Fr. Bremer op mod de saakaldte
«hvide Bjerge», en særdeles malerisk Egn, der mindede
hende om Dalarne, men mere ejendommelig og storslaaet.
Bjergene havde ofte mærkelige Former, et som et
Menneskehoved, et andet som en hvilende Love, hvoraf de da bære
Navn. Ved den store Champlain-Sø mindedes hun om

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 17:51:37 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/prfbremer/0180.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free