- Project Runeberg -  Fredrika Bremer. En nordisk kvindes liv og gerning /
171

(1892) [MARC] Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Dampskibet «Atlantic». En Mængde Bekendte og Venner
samlede sig for at bringe hende deres Farvel; Venner
fra Nord og Syd vare komne hertil af denne Grund; hvor
hun vendte Hovedet hen, dukkede det ene kendte Ansigt
frem ved Siden af det andet. Vennerne trykkede hendes
Haand, Veninderne kyssede hende, og hun blev overvældet
med Gaver. Hun maatte føle sig rig paa det bedste, der
er i Verden, paa Kærlighed, og visselig, som hun blev
elsket, fortjente hun at elskes. Det sidste Ansigt, hun
saa’, var den gode Markus Springs ærlige Aasyn. Han
havde ordnet alle hendes Sager og forlod Skibet i det
sidste Øjeblik. Men da Fr. Bremer efter alt dette, efter
Viftninger og Hilsener, gik ned i sin Kahyt, saa’ hun, at
der over hendes Køje sad en Buket af stedsegrønne Planter
og røde og gule Evighedsblomster samt et Kort ved dem.
Det var endnu en Hilsen fra Markus Spring med gode
Ønsker for hendes Liv.

Det havde været en bevæget Dag for Fr. Bremer, thi
hun vidste vel, at hun næppe mere saa’ nogen af disse
forskellige Venner, som vare blevne hende saa kære. Og
hun vilde heller ikke mere faa Amerika at se, denne nye
Verden, som nu var saa fastgroet til hendes Hjerte, og
hvor hun havde tilbragt den lykkeligste Periode — det er
ikke for meget sagt — af hele sit Liv.

Hen mod Aften havde hun fattet sig saa meget, at
hun kunde gaa op paa Dækket. Endnu saas Amerika
i det fjerne. Skyer med violet Farve gaaende over til
det klareste Guld laa ind over Landet. Solen i sin
Nedgang befriede sig mere og mere fra Skysløret og
skinnede til Slutning klart. Det var hendes sidste Blik
paa Amerika.

Men i hendes Hjerte lød en Tak for de to svundne,
saa rige og lykkelige Aar. Og hun følte, at her i den
nye Verden havde hun fundet «et varmere Hjertelag, et
mere energisk, ungdomsfriskt Liv».

Saa gik hun ned i sin Kahyt. Vejret blev stormfuldt,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 17:51:37 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/prfbremer/0183.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free