- Project Runeberg -  Fredrika Bremer. En nordisk kvindes liv og gerning /
174

(1892) [MARC] Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en Vogn og lykkeligt naaede et Hotel. I London havde
hun Fru Mary Howitt, Oversætterinden af sine Boger,
at besøge. I Selskab med hende gæstede hun saa i den
følgende Uge Udstillingen. Det første, hun vilde se, var
den svenske Afdeling, som hun fandt mere end tarvelig.
Det, der tiltalte hende mest i den, var en lille, ægte
svensk Spinderok med sin gule Hørtot. Den var hende
et Billede paa det rigtig hjemlige Liv. Thi i Sverige
spandt dengang, efter hendes Sigende, næsten alle
Kvinder, Grevinden for Morskab, Præstekonen med sine Døtre
og Piger omkring den knitrende Ild i Storstuen, den
fine Byfrøken om Formiddagen, efter at have været
paa Bal om Natten, og Bønderfolk, især i de nordlige
Provinser, lod Rokken snurre i Spindestuen hele den
lange Vinter. Hun havde én Gang set et gammelt Par,
som i 50 Aar havde siddet og spundet i den samme lille
Stue. Derfor, leve den svenske Spinderok!

Udstillingen var umaadelig besøgt i denne sidste Uge,
den var aaben. Den første Gang, hun besøgte den, var der
over 100,000 Mennesker til Stede, og hun selv kom paa et
Galleri i en meget uhyggelig Trængsel, men et Par
Politimænd bragte i det rette Øjeblik Orden til Veje. I den
midterste Del af Krystalpaladset, hvor der var Springvand,
Buske og Statuer, holdt Fr. Bremer paa sine Besøg mest af
at dvæle. Her var en Billedstøtte, der forestillede «Tiden«
som en gammel Mand med Timeglas. Den faldt slet ikke i
hendes Smag, «thi», siger hun, «intet frapperer mig i den
levende Tid saa meget som dens evige Ungdom, dens
Fønixkaraktér», og denne Ytring er ligesaa sand som betegnende
før hendes Livssyn. Ved at overskue hele den righoldige
Udstilling kom hun forøvrigt til at tænke: Hvilken god
Modeler dog ikke Jorden for alle sine Børn! De mange
Luxusartikler satte hun ikke megen Pris paa. «Jeg har altid
anset Diogenes for en meget klog Mand», skriver hun,
«og har for min Del en særdeles Sympathi for hans
Levevisdom.» Det brittiske Riges mangehaande Produkter
fandt hun mest beundringsværdige, men det er jo ogsaa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 17:51:37 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/prfbremer/0186.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free