- Project Runeberg -  Fredrika Bremer. En nordisk kvindes liv og gerning /
176

(1892) [MARC] Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hendes. Men da hun ikke kunde tro det, tog hun paa
én Gang resolut de to mindste, ét paa hver Arm, og
skyndte sig i en Fart afsted til Fru Hall med dem for at
faa at vide, om det ogsaa var sandt. Den forskrækkede
Moder, som troede, at den fremmede Dame ikke var
rigtig klog, løb i Hælene paa hende. Det hele var altsaa
en pudsig Scene, som vel snart endte til Tilfredshed,
men flere Gange siden spurgte Fr. Bremer, om det var
almindeligt i England, at Modrene fik multitudes of
little bables all at once
(Masser af smaa Børn paa én
Gang).

Naar Fr. Bremer spadserede ud, holdt hun mest af at
være ene, og hun gik da tit ind til Smaafolk og indlod
sig i Samtale med dem. Hun gik ogsaa ofte ind til en
Nabo, en fin Mand, som var Farmer, og ham spurgte
hun ud om Driften, om Opdrættet af Dyrene og lignende.
Noget kom alt dette vel nok af en vis Nysgerrighed, men
den egentlige Grund var hendes store Lyst til at vide
Besked om alt med den hemmelige Bagtanke at faa noget
godt nyt at vide, som maaske kunde blive til Gavn for
hendes Landsmænd. Forøvrigt kende vi jo her den
Fredrika igen, der som Barn saa tit plagede sine
Omgivelser med Spørgsmaal; thi ingen bliver saa gammel, at
han jo beholder noget af Barnet, der ikke er rystet ud af
Ærmet, som man siger.

Liv var der over Fr. Bremer, og Liv bragte hun med
sig, hvor hun kom. Fru Hall fortæller om, at hun var
en «livbringende Aand» i hendes Kreds. Det vil sige,
ikke om Formiddagen, thi fra hun stod op til Kl. 2 var
hun paa sit Værelse og vilde ikke forstyrres, da hun skrev
og arbejdede uafbrudt. Men fra det Øjeblik hun kom til
lunch, var hun til Familiens Tjeneste, og da kom Livet
med hende. Et godt Humør bragte hun med sig, ofte
sang hun sit Hjemlands Sange, og hun lærte de unge
svenske Lege. Dog mærkedes det tit, at hendes Tanker
svævede langt bort fra Omgivelserne, og et eller andet
lille Ord røbede, at der var noget bestemt, de kredsede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 17:51:37 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/prfbremer/0188.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free