- Project Runeberg -  Fredrika Bremer. En nordisk kvindes liv og gerning /
180

(1892) [MARC] Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tykke Bind, men den mødte strax megen Kritik. Man
indrømmede vel, at den indeholdt meget smukt og godt,
mange fortræffelige Iagttagelser og højst interessante
Skildringer, men Indvendingerne imod den vare dog
overordentlig stærke. Hun saa’, sagde man, Forholdene
derovre altfor meget i Solskin, Fremstillingen var for
vidtløftig, mange af de Personer, der forekom, vare saa svagt
skildrede, at man intet Indtryk fik af dem, og i det hele
var Bogen intet ordentligt udarbejdet Skrift, men mere et
Hastværks-Arbejde. Noget i denne Kritik var vistnok
berettiget, men den var dog altfor meget sat paa Spidsen.
Netop det, at Bogen ikke er videre udarbejdet, er ligesaa
vel dens Styrke som dens Svaghed. Den har derved faaet
en vis umiddelbar Friskhed, som i al Fald mangen
Nutids-Læser vil sætte Pris paa, og vist er det, at den
frembyder en i det hele særdeles interessant Læsning. Selv
om der var og maatte være en hel Del overfladisk ved
hendes Iagttagelser, er Bogen dog nu et literært Aktstykke
af Betydning for enhver, der vil sætte sig ind i
Forholdene i de forenede Stater for 40 Aar siden.

«Hjem i den nye Verden» blev, trods al Kritik, hurtig
oversat paa Dansk, Tysk, Engelsk, Fransk og Hollandsk,
og Forfatterindens Berømmelse i den store Verden
forøgedes meget ved denne Bog. Ingen nordisk Forfatter
med Undtagelse af H. C. Andersen var saa almindelig
kendt som Fredrika Bremer.

Forøvrigt gik nu flere Aar for hende uden nogen
literær Bedrift; ikke engang denne Bog kan regnes som
en saadan, da den jo i Virkeligheden er skrevet tidligere.
Derimod var der andet, som efterhaanden kom til at
optage hendes Tid og Kræfter.

I Aaret 1853 rasede Koleraen ikke blot hos os i
Danmark, men ogsaa i Sverige, særlig i Stockholm. En
Mængde Børn, ialt omtrent 600, bleve fader- og
moderløse og kom i den største Nød. Fr. Bremer i Spidsen for
en Del Kvinder udstedte en offentlig Opfordring om at
komme til Hjælp. Paa en bestemt Søndag saa’ man ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:35:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/prfbremer/0192.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free